Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Vennerne, som bespiste hinanden ondt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
mere velsmagende og spiste som om han skulde til at briste. Dagen
efter fik han ved Afreisen tørret Kjød og Tælg med i Foræring. —
Et Efteraar blev Rensjægeren meget længe borte; tilsidst var hele
Landet frosset, og han kom endnu ikke. Yennen længtes först meget,
men tilsidst blev han vred paa ham, jog da de først hengjemte
Sælhunde imidlertid vare blevne alt for fordærvede, spiste de dem op.
Da han siden hørte at Rensjægeren var kommen tilbage, gik han op
og aabnede en Grav, afskar et Stykke Fedt af Liget, og bestrøg
dermed hele den ene Side af en Sælhundekrop, med hvilken han agtede
at beværte Vennen ondt. Snart efter kom denne paa Besøg,
Gjensynet var meget fornøieligt. Han beværtede ham først med lækkre
Sager; da fortalte Rensjægeren, at han havde været uheldig i at jage
efter Rensdyr med laadne Horn, derfor var han bleven saalænge borte.
Vennen svarede: »jeg længtes meget efter dig, da mine første
hengjemte Sælhunde bleve alt for fordærvede, maatte vi spise dem.«
Derpaa føiede han til: »lad os faae den derude, som sidst blev lagt hen,
han skal have den som Kjølig-Mad.« Derpaa bragte de den ind,
lækkert anrettet; Værten lagde det indgnedne Stykke øverst, og satte
det saa frem for Vennen og bad ham spise Kjøligt. Men da han vilde
tage til Maden, var der noget under Blixen, som stødte til hans Been;
han studsede og vilde anden Gang til at spise, men atter stødte noget
til lians Been. Da sagde han: »jeg skal først lade mit Vand,« og
gik derpaa ud ad Huusgangen, men i det samme hørte han en Stemme
(hans Tornaks, da han nemlig var Angakok): »Din Ven beværter dig
ondt; naar du kommer ind skal du vende Maden om og spise det
nederste; hvis du spiser det øverste, gaaer du fra Forstanden.« —
Da han derpaa gik ind igjen, vendte Maden om og spiste, tænkte
Vennen: »det er vel sagtens tilfældigt, at han er kommen til at vende
det om.« Da Gjæsten næsten var mæt, fik han ondt i Maven, han
havde nemlig ved at skjære sin Bid af, rørt ved noget af det
Indsmurte; men han blev snart rask igjen, og den næste Morgen ved
Afreisen bad han sin Ven om at gjøre Gjenbesøg Dagen efter. Da lian
kom hjem, gjorde han det samme ved et Rensdyr med laadne Horn,
idet han indsmurte det med Fedtet af et menneskeligt Lig fra en
Grav. Da Gjæsten kom, beværtede han ham som sædvanligt med
tørret Kjød og Tælg, aldrig havde det smagt saa godt. Om Aftenen
lod han Rensdyret med laadne Horn bringe ind, vendte det indgnedne
opefter, ståk Kniven i det og satte det saa frem for sin Ven med
de Ord: »det er lidt Kjolig-Mad, som jeg har gjemt til dig.« Vennen
spiste dygtigt, og udbrød flere Gange: »hvor det dog smager deiligt,
det er jo ganske fortræffeligt!« Værten svarede: »ja den smager godt,
fordi den er saa fed.« Da Vennen var færdig, og havde betragtet
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
