Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Vennerne, som bespiste hinanden ondt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Alles Ansigter, sagde han: »jeg faaer Mavepine.« Med disse Ord
gik han ud for at gjøre sin Nødtørft; men Maven vedblev at pine
ham, hele Aftenen led han af Mavesmerte. Dagen efter reiste han,
og nu varede det længe, uden at Vennen saae noget til ham; naar
han gik ud i Kajak mødte han ham ikke, som han pleiede. Da Isen
begyndte at lægge sig, saae de en Dag en Baad komme ude fra Øerne,
og da den kom nær, saae de, at det var Vennens, men han selv var
ikke med. Da spurgte de: »hvor er eders Huusherre?« — »Han er
syg,« svarede de, »gaaet fra Forstanden, og vilde æde os op, derfor
flygtede vi.« Dagen efter skyndte Rensjægeren sig ud for at see til
sin Ven. Da han nærmede sig Huset, var der intet Menneske at see;
han steg iland, gik op til Huset, uden at see nogen. Først da han
var krøben gjennem Huusgangen, opdagede han sin Ven, liggende paa
Ryggen, med udspilede Øine og Hovedet hængende ud over
Brixe-kanten. Han gik hen til ham og spurgte: »Hvad feiler dig?« — intet
Svar. Efter nogen Taushed sprang han pludselig op og skreg med
hele sin Stemme: »fordi du har bespiist mig ondt, har jeg ædt mine
Huusfæller op, nu vil jeg ogsaa æde dig.« Dermed styrtede han løs
paa ham, men den Forfulgte smuttede ud af Huusgangen og hurtig
ned i sin Kajak. Han tik netop skubbet sig ud i Vandet med Aaren,
da hiin var ved at gribe ham. Derpaa løb den Gale langs Stranden,
gik lidt op paa Landet igjen og raabte: »nu begynder jeg at blive
rask igjen, kom herop, naar jeg blot een Dag ikke har seet dig, længes
jeg saare.« Da han talte saa, troede Vennen ham virkelig, og vilde
nærme sig ham igjen, men ligesom han kom til Strandbredden,
styrtede hiin igjen løs paa ham, og da han saae dette, stødte han
hurtigt fra Landet, og medens den anden sprang til, for at gribe hans
Aare, skubbede han sig ud. Da han kom hjem, hverken spiste eller
talede han, af Fortvivlelse over sin Ven; hans Huusfæller fandt ham
heelt forandret. Henad Aften fortalte han dog, hvorledes det var
gaaet; de raadede ham da til, herefter at blive derfra, fordi den Gale
ogsaa vilde æde ham op. Men den næste Morgen roede han atter ud
til ham, ligesom paa Befaling. Det gik ligesom forrige Gang; den
Gale forfulgte ham inde i Huset, og da han stoppede Udgangen for
ham, sprang han ud igjennem Vinduet og slåp med Nød fra Land.
Den næste Dag vilde de atter holde ham tilbage, men han tog
alligevel derhen ; denne Gang traf han ham forværret, han laa med Hovedet
paa Gulvet og kun med Hælene paa Brixen, hans Øine vare traadte
ud af Hovedet, og Næsebenet derimellem var som en Knivs-Eg; da
han kom til ham, sprang han op og løb rundt efter ham, bestandig
skrigende: »jeg døer af Sult, nu vil jeg endelig æde Dig.« Tilsidst
lykkedes det den Forfulgte at springe ud af Vinduet og komme i
Ka-*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
