Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Om Angiakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
12. Om Angiakken.
Flere Brodre havde en eneste Søster. Denne havde mange Friere,
men Brødrene vilde ikke at’ med hende. Endelig blev hun
frugtsommelig, og da Brødrene dadlede hende derfor, fødte hun i Hemmelighed
et Foster og skjulte det. Men Fosteret tik Bevidsthed og blev til en
Angiak. Denne Angiak opsøgte sig et Hundehoved, krøb i det
gjennem Næseaabningen, og brugte det som Kajak, og det smalle af et
Menneskebeen som Aare. Den roede nu hen til Moderens Hjemsted,
ventede til Aften og krøb saa paa Land, gjemte sin Kajak under den
yngste Morbroders Kajak. Da sagde den: »Gid jeg laa ved min
Moders Bryst!« krøb derpaa ind ved Vindueskanten og smuttede hen under
Lampen. Derfra sprang den op til Moderens Bryst og sugede Die,
medens hun sov, men da hun vaagnede, smuttede den under
Lampestolen igjen. Om Morgenen krøb den ud igjennem Vinduet og skjulte
sig bag et Næs for at vente paa Morbrødrene. Da disse nu gik ud
paa Søen, sagde den: »derude vil jeg hente min Mundbid,« og fulgte
efter dem til deres Jageplads. Der listede den sig bag paa den
yngste, og da han roede ind paa en Sælhund, der dukkede op paa hans
Skyggeside, og løftede Harpunen, greb Angiakken hans Aare, saa at
han kæntrede, og slog ham derpaa med Haanden i xVnsigtet, saa at
Blodet styrtede ud. Da Brødrene kom til, var han død og de begave
sig hjemefter med hans Lig. Da sagde Angiakken: »nu vil jeg ud
tilsøes og flye Menneskene.« Men da den havde vendt sig udefter,
sagde den: »Ak, men min Moders Bryst!« — og saa ilede den til
Land igjen og der søgte den hen til Huset, gjorde ligesom den forrige
Dag og lagde sin Kajak under den mellemste Morbroders Kajak.
Dagen efter gjorde den ligesaa ved ham og det gik alt ligesom den første
Dag. Om Aftenen lagde den sin Kajak under den ældste Morbroders
Kajak. Men da den nu havde dræbt dem alle, tænkte den: »ak jeg
elendige, som har dræbt mine Morbrødre, hvorfor er jeg her!« Derpaa
flygtede den nordefter og kom til et Huus, hvorfra den hørte
Trylle-sang, thi Beboerne vare ifærd med at mane Aander. Da styrede den
lige ind igjennem Huusgangen og smuttede under den indre Opgang.
Men deres Angakok raabte: »Ild, Ild, der kommer en Angiak.« Men
Men da de bragte Ild og kiggede efter den, hørte den et Skrig. Den
havde skræmmet dem tildøde, og blev nu endmere mægtig. Derpaa
styrede den atter hjemefter til Moderens Huus og smuttede under
Møddingen; der tænkte den: »jeg har dræbt alle mine Morbrødre,
kraftige Mænd har jeg tilintetgjort, ak jeg elendige!« Men medens
den var der, foretog Angakokken paa Stedet en Aandebesværgelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
