Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Brødrenes Besøg hos deres Søster - 14. Om Kunuk den Forældreløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
i deres Slæder og kjørte, men i det samme, som de kjørte ud paa
Isen, raabte ban høit: »de Fremmede ville reise, de Fremmede ville
reise!« Da de derpaa saae sig om, var det heelt sort at see til,
saaledes myldrede de frem baade af Huusgange og af Vinduer, nogle
havde bare faaet fat paa deres Klæder, andre vare nøgne; saaledes
skyndte de sig til Slæderne, men idet de vilde kjøre, gik disse itu.
Imidlertid bleve de to Reisende bange og skyndte paa deres Hunde,
og idet de saae sig om, opdagede de een Slæde, der fulgte efter dem
og ligesom halede ind paa dem. Da deres Svoger saae dette, skyndte
han sig efter den, naaede den og dræbte den Kjørende; derpaa
begyndte han at dræbe Mennesker, hele sin Slæde fyldte han med
Menneskelemmer, Arme og Laar, og saaledes belæsset drog han
tilbage. Men lians Svogre naaede deres Hjem seent paa Natten, og
saa fortalte de, hvorledes deres Søster var bleven til Menneskeæder,
og hvorledes de kun med Nød havde undgaaet Døden, idet deres
Svoger havde frelst dem. Senere lik de aldrig mere deres Søster
at see.
14. Om Kuiiuk den Forældreløse.
En Mængde Mænd havde deres stadige Vinterplads i Mundingen
af en Fjord. Hos dem boede to opvoxende Drenge, som vare meget
tjenstvillige; om Morgenen naar Mændene skulde ud, vendte de deres
Vanter og gjorde dem istand, ligeledes lagde de Vaabnene tilrette
paa Kajakkerne, og derpaa hentede de Vand til Morgendrik for
Mændene. Naar disse saa roede ud, gik de udenfor, øvede sig i
Pilekaét-iiing og kom ikke ind hele Dagen. Først naar Mændene vare vendte
tilbage, og de havde hjulpet dem at bære Redskaberne op, og naar
saa den sidste af Mændene var gaaet ind, pleiede Drengene ogsaa at
gaae ind i Huset, og siden igjen, inden de fik noget at spise, maatte
de endnu ud og hente Vand. Engang midt paa Vinteren, om Aftenen
i Maaneskin, da de kom hen og skulde til at øse Vand, sagde den
Yngre: »mig synes at der er en Mængde Ansigter at see i Vandet.«
Den ældre, Kunuk, svarede: »mon det ikke er Maanen der speiler sig
i det.« — »Nei, see selv til engang,« sagde den Yngre. Da saae
Kunuk i Vandet, og sagde: »de storme løs paa os,« og kort efter
kunde lian bemærke paa Vandet, at en Mængde Væbnede nærmede
sig. Da skyndte de sig hjem til Huset og fortalte det til de Voxne,
men disse svarede: »Det maa være Maanen, I have seet, gaaer I kun
hen og henter Vand, Spanden er tom.« Anden Gang gik de ud og
saae det samme i Vandet og gik hjem og fortalte det, og de vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
