Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Reisen til Maanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
15. Reisen til Maanen.
Kanak flygtede til Udørkener, af Vrede over, at hans ældre Broder
havde skjult hans Aare, og hindrede ham i at gaae i Kajak. Alt
som han vandrede, hørte han nogle, som sang Tryllesange, og da han
nærmede sig dem og saae sig om, mærkede han, at han hævedes fra
Jorden og fulgte de Afdødes Vei. Denne var meget trang, som om
lian sank ned indtil Axlerne, men tilsidst arbeidede han sig op og
lik Oie paa en frygtelig Hund; da han saae den, flygtede han, men
da han vendte sig om, foer der en Flamme efter ham, som viftede til
alle Sider. Derover tabte han Bevidstheden og var som død, men saa
viste sig hans afdøde Bedstemoder og kjærtegnede ham, og en anden
Stemme sagde: »han er ikke død, læg ham derhen.« Da vaagnede han
igjen og saae en Indsø, og paa dens anden Side et Huus; i dette
boede Maanens Aand. Men da han ikke turde gaae derind af Frygt
for Hunden, raabtes der indefra Huset: »den gjør dig intet, kom kun
ind.» Da han vilde ind, var Huusgangen saa stor, at kun hans
Ansigt ragede op over den indre Opgang, og da han ikke kunde krybe
op, kom Maanens Aand, hjalp ham op og sagde : »jeg lider af Smerter,
blæs paa mig;« derpaa blæste han paa ham og han blev rask. Da
sagde Maanens Aand: »ad den samme Vei kommer ingen nogensinde
tilbage, men ad denne Vei skal du,« og dermed aabnede han en Lem
i Gulvet. Atter sagde Maaneaanden: »lad os beværte vor Gjæst;«
derpaa kom der en Qvinde frem af en Hule, satte hurtig Maden midt
paa Gulvet, og forsvandt igjen, men idet hun vendte sig om, saae
Kanak at hun paa Ryggen var et Beenrad. Da han herover blev
forskrækket, sagde Maaneaanden : »det er intet, men snart kommer
Ind-voldsudtageren. Hun vil ikke udeblive, vogt dig for at lee, thi
saasnart du blot smiler, vil hun tage Indvoldene ud af dig, men naar du
er nær ved at lee, skal du gnide dig under Knæet med Neglen paa
den lille Finger.« Strax derefter kom hendes Fad, hvori hun lagde
Indvoldene, hoppende ind af sig selv, og satte sig paa Gulvet, og
derefter kom hun selv dandsende og syngende: »ia, ha, ha, ha!« Naar hun
vendte Ryggen, viste liun et stort Skræv, men naar hun vendte Siden
til, trak Munden sig ganske skjæv, saa at hendes Ansigt blev aflangt
paatværs, naar hun bukkede sig slikkede hun sin egen Bagdeel, og
naar hun bukkede sig til Siden, slog hun med Kinden paa Hoften,
saa det kladskede; tilsidst begyndte han allerede indvendig at lee, da
hortes der en Stemme fra Vinduet: »han smiler,« og strax kom hun
hen imod ham, men saa gned han sig med Neglen under Knæet, og
da hun saa studsede, kastede Maaneaanden hende ud af Huusgangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
