Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Reisen til Maanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Lidt efter hørtes der en grædende Stemme : »jeg skulde hente hendes
Fad og Kniv.(i Maaneaanden sagde: »lad hende selv tøente dem.«
Men lidt efter hørtes den samme Stemme: »jeg skulde hente hendes
Fad og Kniv, hvis jeg ikke faaer dem, vil hun omstyrte
Himmelhvælvingens Støtter.« Da tog Maaneaanden hendes Kniv, gjorde den stump,
og kastede den tilligemed Fadet ud igjennem Huusgangen. Derefter
aabnede Maaneaanden en Lem ved Siden af Vinduet, og lod Kanak
kigge ned, og han saae Menneskenes talrige Vinterpladse nede paa
Jorden, ligesom ganske nær ved hverandre. Maaneaanden tog derpaa
et Rør, og blæste ned igjennem det, og strax blev alt tildækket, og
der saaes Snee. Atter bød Maaneaanden ham kigge ned og han saae
en Pige ligge sovende paa en Brix. Da tog Maaneaanden en
Fjervinge, dyppede den i Blod og lod det dryppe ned; pludselig krympede
Pigen sig, talte i Sovne og følte paa sig selv og mærkede at hun
blødte. Tilsidst sagde han til Kanak: »nu skal du bort herfra igjen,
men hvis du føier Frygt, kommer du aldrig til dit Hjem.« Dermed
aabnede han Lemmen i Gulvet og stødte ham ud, og han tabte
Bevidstheden, men da han kom til sig selv igjen, var hans Bedstemoder
atter hos ham, og han var nær ved Jorden. Han reiste sig op, gik
hjem og blev siden en stor Angakok.
Der fortælles ogsaa at en Kone, som var ufrugtbar, blev meget
ilde behandlet af sin Mand, som slog hende, saa at hun gik med et
blaat Oie hver Dag. En Vinternat, i klart Maaneskin, gik hun ud at
hente Vand, men da hun skulde til at øse op i Spanden, hørte hun
nogen komme kjørende og indbyde hende til at sidde ned paa Slæden.
Da hun havde sat sig, mærkede hun ligesom at den løftedes op, men
hvergang hun spyttede, stødte den atter mod Jorden; da sagde hendes
Ledsager, at hun ikke maatte spytte, og derpaa vedbleve de at løftes
op i Luften, og de saae en Flamme forfølge dem og kom tilsidst ind
i et Huus. Der bød Ledsageren hende at lægge sig ned, og hun
tabte Bevidstheden. Da hun kom til sig selv igjen, var hun hos
Maaneaanden. Der gik det hende ligesom Kanak. Tilsidst sagde
Maaneaanden til hende: »stig nu ned igjen, naar du kommer hjem
vil du føde en Søn, og førend nogen anden gaaer ud, skal du gaae
ud af Huset, og du vil da finde ovenpaa Huusgangen nogle smaa
Ulke, dem skal du sluge, førend du faaer nogen anden Mad; og naar
han bliver større, skal du en Morgen, naar du vaagner, gaae ud førend
de Andre, og du vil finde en lille Børneharpun til ham; men saa skal
du ikke begræde ham, thi jeg vil tage ham til mig.« Derpaa aabnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
