Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Den utroe Hustru - 17. Qvindens og Hundens Afkom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
meget forbittret, han samlede paa Landet alleslags Orme og Kryb, og
en Dag, da han var ene med Konen, stoppede han dette i hende og
dræbte hende derved. Efter den Tid var han ganske alene, gik som
sædvanlig i Kajak, og beskjæftigede sig med sig selv. Engang da han
kom hjem fra en Kajakfart til sit eensomme Telt, traf han til sin
Forundring sin Mad tillavet, det dampende Kjød sat frem, men intet
Menneske var at see. Dagen efter, da han kom hjem, var det samme
Tilfældet, Kjødet stod og dampede, Støvlerne vare tørrede og
istandsatte, og saaledes skete det hver Dag. Engang roede han blot lidt
bort fra Stedet, gik derpaa iland, og fra et Skjulested holdt han Øie
med Teltet; da saae han en lille Qvinde med en stor Haartop komme
ned fra Fjeldet og gaae ind i Teltet. Hurtigt satte lian sig i sin
Kajak og roede tilbage, gik iland, listede sig op og løftede
Telteforhænget; en stram Lugt kom ham imøde, derinde saae han en smuk
lille Qvinde, som var ifærd med at gjöre Lampen istand. Det var
nemlig en Ræv i Menneskeskikkelse. Hende tog han til Hustru.
Engang da han mødte sin Fætter i Kajak, fortalte han denne om sin
nye Kone, roste hendes Elskværdighed og bad ham komme og see
hende; men, lagde han til, naar han mærkede en stram Lugt ved
hende, maatte han ikke tale derom. Fætteren fulgte strax med ham,
de lagde til Land og gik op i Teltet; men da Gjæsten bemærkede
Konens Elskværdighed, rørte Misundelsen sig i ham, og han sagde:
«hvorfra kommer den fæle Lugt?« I det samme reiste Konen sig op,
hun havde faaet en Hale, slukkede Lampen med den, skreg som
Rævene: »kakakakaka,« og gik ud af Teltet. Manden skyndte sig efter
hende, men da han kom ud, var hun bleven til en Ræv, løb hurtigt
afsted, og da han forfulgte den, smuttede den ind i en Hule. Nogle
fortælle tillige, at da han stod og kaldte hende ud af Hulen, sendte
hun forst en Bille, saa en Edderkop, og saa en Orm ud til liam; men
tilsidst blev han vred, stoppede Indgangen til og indebrændte hende;
derpaa var han atter ganske alene, blev tilsidst halvgal og dræbte
sig selv.
17. (hindens og Hundens Afkom.
En Mand boede ene med sin Datter paa en Vinterplads.
Datteren havde en Hund, som altid fulgte hende, saa at Faderen tilsidst
blev mistænkelig. Engang gik han i Kajak, men da han var kommen
blot lidt fra Huset, gik han iland og lagde sig paa Luur. Han saae
da, at Hunden fulgte ud med Datteren, og at de vare som Mand og
Kone. Da hun kom hjem lod hun, som der intet var skeet, og Fa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
