Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Giviok - 22. Tiggak, som drev paa Isen til Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
legenhed for En, som kan hente dem«. Giviok sagde: »Jeg har netop
nu i min Kajak været hist ovre og dræbt de fæle Qvinder der«. De
svarede: »Takket være du, vi havde tidligere ogsaa Mænd i Huset,
men de Lumpne have dræbt dem; bliv du nu her hos os.« Giviok
indvilligede. Senere sagde de atter: »imorgen bliver det udfaldende
Vand, naar det buldrer, skal du løbe ud, men naar det buldrer igjen
maa du atter skynde dig op paa Land.« Derpaa lagde de sig; Giviok
laa i dyb Søvn da han vækkedes ved Bulderet, og netop endnu
saae Datteren svippe ud. Han skyndte sig op, men da han kom ud,
havde Qvinderne allerede sat Blærerne fast i en Mængde Hellefisk
som laae paa den tørre Grund. Han blev kun færdig med nogle faa,
da det atter buldrede, og han saae Vandet stige og komme rullende
over ham, saa det kun var med Nød at han naaede Landet igjen.
Imidlertid flød de fangede Hellefisk ovenpaa Vandet og dreve over til
en anden Kyst; Giviok hentede dem derpaa i Kajak og hans Qvinder
takkede ham meget, og han blev der. Senere hen tænkte han: »Ak
min lille Søn, dengang Lyden af hans Graad svandt for mig! jeg maa
dog reise hen at see ham igjen.« Derpaa reiste han, drog videre og
videre og kom igjen til alt det som han havde seet paa Udreisen, og
slåp lykkelig forbi det; endelig øinede han Land, og da han kom
nærmere, hørte han Mennesker synge. Han ilede efter dem, og traf
en Mængde Baade, der slæbte en Hval, og ovenpaa Hvalen stod en
kraftfuld Mand. Han kunde ikke gjenkjende ham, det var nemlig hans
Søn, og det var ham, der havde fanget Hvalen. Som et grædende
Barn havde han forladt ham, og nu traf han ham igjen som Fanger,
staaende paa en Hval.
22. Tiggak.
Tiggak var en stor Angakok, Viismand og Troldmand. Han
giftede sig med en Pige, som havde mange Brødre, og blev derefter
forsømmelig i sin Fangst. Om Morgenen, naar Svogrene gik ud,
kunde de ikke faae ham op; undertiden vaagnede han ikke, førend
allerede den første af Kajakkerne vendte tilbage, og saa legede han
med sin Hustru til lian atter skulde lægge sig. Derover bleve
Svogrene vrede, og lode ham det høre. En Aften, da den mellemste af
Brodrene havde ladet Sælhundebrysterne koge, og satte dem frem,
sagde han til Svogeren: »Nu er det ikke vanskeligt, nu er det saa
nemt, spiis nu Bryststykker«. Tiggak satte sig frem og spiste dygtigt.
Senere pleiede de altid at sige saaledes; men han brød sig ikke derom,
spiste godt, uden at sige noget. Ud paa Vinteren, da Dagene længedes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
