Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Malaise, som reiste til Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
ham paa Landet, og de begave sig hjem ligeledes paa samme Tid,
som han. Engang om Vinteren, da Isen laa, gik de ud for at søge
efter Rødder paa Yderøerne; da opstod der Østenvind, som brød
Isen, og de dreve udefter i meget ondt Veir. Senere klarede Veiret
op igjen, og de fik da Øie paa et høit Land. Der dreve de hen til,
og slåp iland, nær ved at sulte ihjel; da de saae sig om, var det
Stykke Iis, de havde drevet paa, blevet til bare Skum. De havde
hver et Stykke af en Maage til Amulet. Medens de nu vandrede
overland, saae de en lille Fjord, i hvis Bund der udgjød sig en Elv,
og foran dens Munding svævede der Maager. Den Ældre sagde: »i
den Elv findes der sikkert Lax, siden der er Maager; lad os gaae
ned og see.« Da de kom til Elven, fandt de den fuld af Lax, de fik
ogsaa fat paa een, lavede sig et Fyrtøi af Pinde, og da de fik Ild,
bagte de den paa en flad Steen, og de spiste blot det halve af Halen,
og bleve begge mætte. Derefter blev det Lavvande, og de saae det
falde tørt hele Veien langs Kysten, og paa det Tørre laa der en
Mængde spraglede og andre Sælhunde; af dem ihjelsloge de med Stene
saamange de behøvede. Da de nu havde taget Ophold paa denne
Plads, viste der sig engang to Kajakker, som nemlig gik efter
spraglede Sælhunde. Da de saae Pigerne, hørte de sige: »den der kommer
først, skal have den smukkeste til Kone.« Derpaa roede de til i stærk
Fart, og den, som kom først, rørte ved den ældste og tog hende til
Kone, den sidste tog den yngste. Derpaa glemte de de spraglede
Sælhunde, og roede hjem for at hente en Baad. Det varede heller
ikke længe, førend de kom roende med en rask Besætning, satte dem
i Baaden og bragte dem til deres Hjem, hvor de kom til at leve godt.
Medens de vare her, fødte hver af dem en Datter. Nogen Tid efter
mærkede den ældste paa den yngste, at hun var mismodig. Engang,
da de vare i Eenrum, spurgte hun hende: »hvorfor græder du altid?«
hun svarede: »næste Gang jeg føder, naar det igjen bliver en Datter,
vil min Mand dræbe mig.« Da sagde den ældre: »lad som om du
var fornøiet. Uden at lade os mærke med noget, ville vi pakke vort
Tøi sammen, og naar Isen lægger sig, ville vi vende tilbage, men lad
dem endelig ikke faae Nys om det.« Derpaa lavede de sig Klæder,
og da de vare færdige, gjemte de dem i deres Tasker ude under
Baaden. Paa samme Tid havde der lagt sig fast Iis ; der var ingen
Fangst mere, og Mændene, som manglede Beskjæftigelse, gjorde ikke
andet end dandse, idet de pleiede at holde Selskab i et stort Huus.
Da sagde den ældre Søster til den yngre: »engang medens der er
Dands, ville vi flygte til vort Land.« De afventede nu en passende
Tid. En Aften, da der var Dands, Qvinderne ogsaa vare med som
Tilskuere og der ingen var udenfor, gik de først begge ud med deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
