- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
110

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Om Broderen, som opsøgte sin Søster paa Akilinek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

25. Om Broderen, som opsøgte sin Søster paa Akilinek.

En gammel Mand havde en Søn og to Døttre. Endnu medens
han levede holdt han op med sin egen Fangst, da hans Søn var en
udmærket Erhverver baade tillands og tilvands. Paa Landjorden kunde
han indhente alle Dyr, og tilsøes var han en udmærket Fanger. Naar
han gik i Kajak, pleiede den ældre Søster at følge ham paa
Landjorden, idet hun snarede Ryper, og hun fik gjerne dygtig mange.
Engang, da Isen laa langt ud tilsøes, uden aabent Vand, gik de
sammen ud til de yderste Øer; der saae Broderen en Ræv, som han gav
sig til at forfølge. Efterat have været borte mellem Smaaøerne i nogen
Tid, kom han tilbage med Ræven, men saae ikke Søsteren mere; han
søgte og raabte, men borte var hun. Omsider fandt han Slædespor,
men da han endnu ikke saae noget til Søsteren, og det mørknedes,
vendte han alene tilbage. Da han var kommen hjem, blev han ganske
taus og indesluttet. Endelig sagde han engang: »blot jeg dog engang
kunde faae en Slæde.« Faderen syntes særdeles godt om det, og
lavede strax det nødvendige Tilbehør til en Slæde. Den næste Morgen
gik Sønnen ud tilfods; først ud paa Aftenen kom han hjem igjen
tomhændet, Uden at sige et Ord, lagde han sig til at sove. Den næste
Morgen bad han Faderen om at tage noget Bindsel frem til ham, tlii
han vilde opsøge sig nogle Trækdyr. Derpaa gik han ud og blev
borte hele Dagen. Ud paa Aftenen hørtes der Støi udenfor. Den
lille Soster gik ud for at see, men kom ganske forskrækket ind igjen
og sagde: »men hvad er det dog for et Uhyre, som min kjære Broder
har bragt bundet?« Da Broderen selv kom ind, spurgte Faderen: »hvad
er det du har bragt?« Sønnen svarede: »aa! det er bare den lille Bjørn,
som jeg har skaffet mig til Trækdyr, vil du ikke låve Seletøi til den,
den skulde gjerne oplæres.« Faderen skyndte sig strax med at låve
Seletøi, og Sønnen holdt op med sin Fangst og afrettede Bjørnen;
men da den var oplært, tog han den senere med sig som Ledsager.
Atter engang, da lian havde været borte om Dagen, kom han hjem om
Aftenen ganske svedt, og lagde sig til Ro uden at sige et Ord. Om
Morgenen bad han atter Faderen om et Bindsel, men nu skulde det
være større; da det var færdigt gik han ud. Om Aftenen hørtes der
atter Støi udenfor. Den lille Søster gik ud, og kom atter forskrækket
tilbage og sagde, at det var endnu farligere end forrige Gang. Da
han kom ind og Faderen spurgte, sagde han: »aa det er bare en
lille Amarok, som jeg har skaffet mig til Trækdyr.« Denne og Bjørnen
kunde ikke forliges; naar de vilde slaaes, maatte han stille sig imellem
dem og pidske dem fra hinanden, men da de først vare oplærte, kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free