- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
118

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

Store: »seer du hist de høie Fjelde, hiinsides dem er der et Hav, og
paa Isen lindes Hvidfiskenes Aandehuller; naar vi komme dertil, maa
du kun kaste efter de smaa, thi da du ikke er behændig nok, vil du
ikke kunne naae hjem med en af de store.« Da de nu vandrede
videre, maatte Dottrene tage Avarunguak under Armen, fordi han ikke
kunne følge med; omsider naaede de Isen og holdt derpaa Vagt efter
Hvidfiskene hver ved sin Vaage. Da Avarunguak saae en stor Fisk
dukke op, kastede han strax efter den og dræbte den med det samme.
Derpaa kom de andre, hver slæbende med to Hvidfisk, men da
Manden saae hans Fangst, skjændte han paa ham fordi han havde taget
en af de store, og da de begave sig paa Hjemveien, vilde de binde
Avarunguaks Hvidfisk til deres, og have ham til at sætte sig ovenpaa
den. Men han sagde: »siden jeg begyndte at. fange har jeg aldrig
ladet andre Mennesker slæbe min Fangst for mig; jeg har fanget den,
og jeg vil selv slæbe den hjem.« Derpaa lode de ham fare, og
ligesom bortpustede vare de forude for ham. Det blev Aften for ham og
dagedes derpaa, uden at han havde naaet sit Hjem, da mødte han
sine Huusfæller, som allerede anden Gang skulde paa Fangst; det blev
Aften og derpaa Morgen, atter mødte han dem og tredie Gang fore
de ham forbi med tre Hvidfiske hver. Først den fjerde Dag naaede
han hjem, og da havde han paa Veien maattet spise al Mattakken af
sin Hvidfisk, og hans Efterladte havde været meget ængstelige og troet,
at hans fæle Ledsagere havde dræbt ham. Avarunguaks eiede en
Hund, som nogen Tid efter fik Hvalpe. Da den første var født,
hviskede den Store noget sagte til sin Kone, hvorpaa denne gik hen til
Hunden, tog Hvalpen og bragte den til sin Mand, som derpaa befølede
den og undersøgte alle dens Led; Konen bragte den tilbage, og
hentede den næste, og de gjorde det samme ved hver ny Hvalp, som
fødtes; men da de havde taget den sidste eller syvende, og undersøgte
den, hørte man dem snakke: »den er ganske fuldstændig, den har alle
sine Led.« Efter den Tid bleve de tause og ligesom mismodige. Da
Avarunguak mærkede dette og frygtede dem, sagde han: »hvis I ønske
en Hund, kunne I gjerne vælge en efter Behag;« herover bleve de
strax glade, toge den sidst fødte, og lode den gaae hos dem paa
Brixen og ligge hos dem, fordi de holdt saa meget af den. Efter den
Tid blev ogsaa Avarunguak mere og mere elsket af sine Huusfæller,
endog indtil Kjælenskab. Engang, medens Vinteren endnu stod paa,
sagde den Store: »vi have snart isinde at besøge vore Fjender.« Da
fik Avarunguak Lyst og vilde med, men de sagde: »Ih! du vil blive
taget, fordi du ikke kan spise Spæk og Kjød nok, og er altfor
ubehændig.« Han svarede: »Ih! jeg kan ganske godt baade med Spæk
og Kjød.« Da sagde den Store: »lad see om du kan slikke Trannen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free