- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
134

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Om Qvinden, som kom i Slægt med Ingnersuït - 37. Merkisaliks Rensdyrjagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

borte — Faderen havde nemlig taget den. Den næste, som han
fangede; tik Moderen, men da han siden gik ud igjen, kom han ikke
tilbage. Moderen gjorde da hans Klæder istand og om Aftenen gik hun
udenfor og raabte noget med hele sin Stemme. Strax kom Klæderne
i Bevægelse, fløi ud af Huset, og hun efter dem. Da de kom ned til
Strandbredden, løftede de løse Iisbrokker sig op, Klæderne smuttede
ned under dem og Moderen bagefter. Hun kom ned i et Huus under
Jorden hos Ingnersuit; der fandt hun Sønnen fastbunden. Hun tog
ham, gav ham Klæderne paa og førte ham ;hjem igjen. Moderens
eget Navn var Nagguanguak.

37. Nerkisaliks Rensdyrjagt.

Merkisalik havde kun een Søn til Erhverver; om Sommeren pleiede
de altid at gaae paa Rensjagt i den samme Fjord, hvor de ikke havde
andre til Selskab. Omsider blev Merkisalik affældig og kunde
formedelst Alderdom ikke mere gaae paa Jagt, da maatte Sønnen besørge
Jagten alene. Engang laae de atter i Fjorden, Sønnen var som
sædvanlig paa Jagt, og de Gamle vare alene ved Teltet, uden at vente
Besøg; da gik de engang udenfor og saae en Baad komme seilende
ind i Fjorden, ledsaget af mange Kajakker. Merkisalik blev meget
glad, lod Konen strax koge og imidlertid sætte noget tørret Kjød frem
til en Mundsmag, naar de kom iland. Han glædede sig over, at hans
Son nu skulde faae Følgeskab. Da de kom iland, saa var der mange
Mænd, deriblandt vare ogsaa gamle og meget underholdende. Sønnen,
da han kom tilbage og saae de mange Mennesker ved Teltet, blev
ligeledes meget glad; behandlede dem gjæstfrit, og da der var kogt,
indbød ham dem til sig. De talte meget høfligt med hverandre og
besluttede strax Dagen efter at følges ad paa Jagten. Næste Morgen
gik de alle ud, og omsider flk de Oie paa mange Rensdyr, som
græssede i en Dal; efterat Klapperne vare gaaede ud, lavede Jægerne sig
Skydemure. Nu sagde de Fremmede, at Merkisaliks Søn skulde være
bagest, og han føiede dem, men da Klapperne havde omringet Dyrene
og jagede dem lien forbi Skydemuren, og de forreste begyndte at skyde,
tænkte han: »de ere vist meget vindesyge, og lade neppe noget komme
forbi, som kan levnes til mig.« Derpaa skjøde de Andre alene, og der
blev intet tilovers for ham; da de flaaede Dyrene, hjalp han dem, men
da de droge tilbage til Teltene, gik han lidt fra dem. Da de nu kom
hjem, lode de Fremmede strax koge og indbøde Merkisaliks. Under
Maaltidet sagde den mellemste af Mændene: »her maae være mange
Rensdyr, siden Merkisaliks Søn kan fange nogle af dem.« Ved disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free