Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 40. Om Fætternes Barn - 41. Om de to eenlige Brødre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
og begyndte at skyde, og under Kampen dræbte den Barnløse sin
Fætter, men da denne var falden brast han i Graad. Sønnen drog
bort til en fjern Egn, for ikke mere at see sin Farbroder. Senere
voxede han til og tik Kræfter, og vendte nu tilbage, men da kom han
for seent, thi Farbroderen var allerede død. Senere hen hørte han
tale om en vældig Kæmpe, som røvede andre Mænds Hustruer. Til
ham drog han hen, prøvede Armkræfter med ham og dræbte ham,
hvorpaa de røvede Qvinder bleve tilbagegivne deres Mænd.
41. Om de to eenlige Brodre.
To Brødre havde stadig Boplads i en Fjord, hvor de levede ganske
alene; da de heller ingen Qvinde havde i Huset, maatte de selv sye
deres Klæder og koge deres Mad. Engang droge de ud sammen i
Kajak, og da de kom omkring et lille Næs og saae op paa Landet,
tik de Öie paa en Qvinde. Den ældste Broder sagde, at han vilde
hente hende, steg ud af Kajakken og gik op, men altsom han
nærmede sig, flygtede hun, først langsomt, og da han gav sig til at løbe,
ilede hun ogsaa afsted, hvorfor han opgav hende og gik ned igjen.
Derpaa gik den Yngre op, men da han kom, stod hun stille, lod sig
godvillig gribe og føre ned til Strandbredden. Derpaa bandt de
Kajakkerne sammen, og satte hende ovenpaa dem. Qvinden sagde til den
Ældre: »fordi din Tanke var ond, derfor flygtede jeg for dig, men
din Broder har et bedre Sind.« Derpaa droge de hjemad, og passede
hele Tiden nøie paa hende, men da de nærmede sig deres Telt og blot
et Øieblik saae bort fra hende, hørtes der en Støi paa Kajakken, og
forsvunden var hun. De saae efter, ned i Vandet og allevegne, men
hun var intetsteds at finde, tilsidst opgave de hende og tænkte: »det
faaer være det samme, hun var neppe noget rigtigt Menneske.«
Derpaa løsnede de deres Kajakker og roede hjem, men da de kom til
Teltet, saa stod hun der og var ifærd med at gjøre deres Støvler
istand. De løb op og greb hende, men hun sagde: »slipper mig, jeg
vil ikke forlade Eder.« De følgende Dage vilde de slet ikke gaae i
Kajak, kun for at passe paa hende, derpaa gik de blot ganske i
Nærheden, for at have Øie med Teltet, og først da hun atter sagde til
dem; »gaaer I kun saa langt l lyster, jeg holder nu af at blive hos
eder,« gik de atter paa Fangst som sædvanlig. Da de nu havde
en Qvinde i Huset og ikke behøvede selv at koge og sye, bleve de
ogsaa mere velhavende. Endelig blev hun frugtsommelig og fødte en
Søn; men efter den Tid forandrede hun sit Væsen og blev taus. Den
ældre Broder bad den yngre om at udfritte sin Hustru angaaende
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
