Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 48. Hunden - 49. Enkens Hævn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
159
Derpaa gik den til deres Forraadsliuus, tog Fødemidler, slæbte dem
til sine Pleieforældre, og viste dem Y^ien, som de skulde gaae, for
at hente flere. Men efter den Tid begyndte Konen at frygte Hunden.
Om Foraaret skulde de reise, og da de havde ladet Baaden, sagde
hun til Hunden, at den skulde gaae ind i Huset og hente et
Vidske-stykke, som hun havde glemt. Men da den var gaaet ind, stødte de
hurtigt fra Land og reiste. Hunden vilde med, men da den ikke
kunde komme ud til dem, fulgte den dem overland saa langt, som
den kunde; tilsidst kom den ud paa en Pynt, hvorfra den ikke kunde
følge dem videre. Den blev da staaende, og gav sig til at hyle. Man
siger, at det er fra den Tid af, at Hundene have den Skik, at følge
de bortreisende Baade overland, ag at hyle fra det sidste Næs.
19. Enkens Hævn.
En Enke havde en Søn, ved Navn Kujanguak. Ovenfor hendes
Huus var der et andet Huus, beboet af flere Brødre, som alle vare
gode Erhververe og levede i Velstand. Naar de havde fanget, sendte
Enken sin Søn op, for at hente sig en Tamorasak (Bid Spæk). Men
Mændene pleiede at sige: »du hjælper ikke til at samle Forraad for
os, du faaer ingen Tamorasak«. Naar han kom hjem og fortalte dette
til Moderen, pleiede hun at sige: »lad dem kun snakke.« Engang
havde de fanget en Mamartok (d. e. »velsmagende,« nemlig Sælhund,
som har fældet Haar). Da fik Moderen først rigtig Lyst til at
sende Sønnen efter en Bid, men han tik det samme Svar, som
sædvanligt. Mændene puttede en Stump af det første det bedste i Munden
paa ham, og lode ham gaae. Da han kom hjem med den Besked,
sagde Moderen: »de Nederdrægtige!« hvorpaa hun tog sin ene Støvle
af, satte sig i en Krog paa Enden af Brixen og liexede. Den næste
Morgen, da de vaagnede, kom Sønnen til at kigge i Gryden, og
udbrød: »her er jo en Edderfugl.« Moderen svarede: »tag den kun.«
Derpaa kogte de noget af den, og lagde Resten hen til Forraad. Om
Aftenen satte hun sig hen igjen i en Krog paa Brixen og hexede.
Den næste Dag fandt de paa samme Maade en lille Sælhund i
Vandspanden. Den tredie Dag fandt Sønnen paa Gulvet en færdig Kajak
med Tilbehør af Halvpels og Redskaber. Moderen gik med ham ned
til Strandbredden, lod ham øve sig i at roe, kæntre og reise sig igjen,
og snart fik han den fornødne Færdighed. Den næste Dag bød hun
ham gaae ud i Kajak, og hun pegede paa et stort Iisfjeld, det skulde
han roe rundt omkring. Derpaa stødte han fra Land, og da han var
ude af Sigte gik hun op igjen. Nu ilede ogsaa Brødrene ud, følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
