Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 49. Enkens Hævn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
160
Kujanguak, og de saae ham jage efter en Bjørn, som omsider flygtede
op paa Iisfjeldet. Den ældsfe roede hen og prøvede paa at bestige
Iisfjeldet, men kunde ikke. Derpaa roede Kujanguak hen til Iisfjeldet,
og idet han bad de Andre om at passe paa hans Kajak greb han med
Hænderne i Isen og krøb op. Paa Toppen af Iisfjeldet gik han lige
løs paa Bjørnen, greb den i Nakken, og slængte den hen, saa at den
faldt død i Vandet. Den yngste af Brødrene, Sanak, raabte: »jeg
har fanget en Bjørn,« men Kujanguak krøb ned igjen, satte sig i
Kajakken, satte Slæberemmen fast paa Bjørnen, og roede hjem,
ledsaget af de Andre, som havde hjulpet ham. Hans Moder gik ned til
Stranden, ledsaget af Brødrenes Søster. Da de slæbte Bjørnen op,
sagde hun spottende: »blot der var noget Kraftigt ved denne Føde!«
Ligeledes sagde hun til den anden Qvinde: »Nu kan du slæbe op, jeg
vil først hente Vand.« Efterat have hentet Vand, gik hun hen til
Bjørnen, kløvede c’en midt over, gav hende den ene Halvdeel og sagde:
»Skindet kan du have til Brixeskind.« Derpaa kogte hun selv Kjødet,
indbød hele Selskabet, bad den anden Qvinde sætte sig paa Brixen,
satte Maden frem og sagde: »bare der nu maatte være rigtig Kraft
ved Kujanguaks Fangst!« Søsteren til Brødrene svarede: »jeg længtes
saa længe efter Bjørnekjød.« Derpaa spiste de, og da de gik, takkede
hun saameget og sagde, at det havde været et rigtig mættende
Maaltid. Den næste Dag gik Kujanguak atter ud ved Iisfjeldet, og fik en
stor Sælhund. Da han slæbte den hjemad, saae han Brødrene komme.
Nu havde Moderen sagt til ham, inden han gik ud: »hvis de
efterstræbe dig, skal du med den venstre Haand tage Saltvand, og væde
Munden.« Da de nu kom til ham, greb den ældste i Bagstævnen af
hans Kajak, og vilde holde paa ham, men saa tog Kujanguak
Saltvand i Munden, og strax lod han ham fare. Sanak sagde: »seer
Skjæret hist, over hvilket Brændingen skummer, lades os see, hvo der
først kan naae det.« Derpaa ilede de alle afsted. Kujanguak, som
slæbte paa en Sælhund, maatte først gjøre denne fastere, roede derpaa
til, og var snart forrest tilligemed den ældste. Derpaa roede de alle
omkring Skjæret; Kujanguak paa den ene, og Brødrene paa den anden
Side. Kujanguak lod sig af Brændingen skylle hen over Skjæret. Da
Vandet veg tilbage, sprang han op paa Klippen, og da det atter skulde
overskylle den, steg han i sin Kajak igjen. Paa Hjemveien, i
Nærheden af Iisfjeldet, talte Brødrene sammen om at dræbe ham. Derpaa
søgte de at omringe ham, men han søgte en Udvei, roede lige til, lod
som om han kæntrede, greb derpaa atter Aaren, og naaede lykkelig
hjem med sin Fangst. Paa samme Tid havde hans Moder savnet sin
Mærke-Haarlok paa Tindingen, men strax efter bemærket, at den sad
fast igjen. Hun gik da paa Fjeldet, for at see efter Sønnen. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
