Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 50. Angakokkens Aandeflugt til Indlandsboerne - 51. Angakokkens Besøg hos Ingnersuït
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JC2
og høre paa Bjergtroldenes Sang. Da han kom indenfor, gik to
Jnd-landshoere hen imod ham, grebe ham og vare nær ved at sønderslide
ham. Derpaa reiste Alle sig op og gave sig til at spille Bolt med
liani, indtil han var halvdød, og de lagde ham op paa Tørrehækken.
Da kaldte han sin Tornak til Hjælp, og snart hørtes der en Stemme,
som af en gjøende Hund, der nærmede sig. Indlandsboerne kastede
forskrækkede deres Børn ned i Huusgangen, men han løftedes op,
svævede rundt illuset, til han slåp ud igjennem Taget, over Indgangen.
Den følgende Dag lod han sig atter binde, flöi til Indlandet, dalede
ned ved et Huus, saae gjennem Vinduet og gjenkjendte sin Søster,
som for lang Tid siden var forsvunden. Han gik ind, satte sig lige
for hende, og sagde: »mon jeg skulde kjende dig, eller er du en
anden?« Hun svarede: »jeg skulde ogsaa kjende dig, men jeg troer.
at du er en anden.« Om Aftenen hørtes der Støi udenfor, og
Mændene kom hjem fra Jagten, men først senere kom hendes Mand, som
var sværere end de andre. Ilan klædte sig af og satte sig heelt bag
paa Brixen, medens de andre samtalede; først senere kom han frem,
udspurgte den Fremmede og sagde, at de skulde bringe ham Spise.
Denne tænkte: »det maa vist være deres Herre.« Han blev der hele
Aftenen, tilsidst sagde han til Søsteren: »giv mig noget med til Tegn.
ellers ville de ikke troe mig.« Derpaa gav hun ham en Stump
Rens-skind, han lod sig atter binde af Svogeren og foer hjem.
5). Angakokkens Besog hos Ingncrsuit.
Kuvitsina forlod Baaden, med hvilken han reiste ud af Fjorden, og
roede alene i Kajak langs Strandbredden. Da han kom til en lille
bråt Skrænt, aabnede Klippen sig af sig selv .og han gik ind i den.
Det var nemlig hos Ingnersu’it, og Kuvitsina var en Angakok. Da
han kom indenfor, blev han greben af Ingnersu’it, som toge ham ud
af hans Kajak og søndersloge denne. De bragte ham op i et Huus
og satte ham paa Sidebrixen; deres Iluusmoder, en gammel Qvinde,
sleb sin Kniv, gik hen imod Kuvitsina og skar Næsen af ham,
hvorpaa de bandt ham til Huusstøtten. Da først lænkte han paa at kalde
sine Tornakker til Hjælp, men de første, som han kaldte og som kom
ind, bleve slet ikke sete; Ingnersu’it brød sig ikke om dem. Da
kaldte han paa to Tornakker, som han havde blandt Ingnersu’it paa
et andet Sted. Strax hørtes de nærme sig, den ene hed Nepingasuak,
den anden Napatarat. Disse ilede Kuvitsina til Hjælp, men
Napa-tarat, den yngste, kom først og sagde: »hvad gjøre 1 ved Kuvitsina?«
I sin Vrede tog han en Kniv, skar ham løs, gav ham en Amulet, ojr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
