Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 55. Nivnigtak, den Behændige, som drog til Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Dagstid. Strax flensede hans Koner Sælhundene. Dennegang skinnede
de udpustede Tarme først rigtig blanke. Nivnigtak tvivlede nu ikke
om den Pels, han skulde faae syet. Han lod strax koge Bryststykker
til Hjemkomst-Maaltid for Svigerfaderen, og Konerne lavede Tarmene
istand og syede Pelsen, endnu førend deres Fader var kommen.
Nivnigtak iførte sig den nye Pels og gik udenfor Huset, hvor han stillede
sig hen og tilhuggede nogle Redskaber. Snart kunde han see En,
som kom slæbende ude paa Isen, standsede og stirrede hen efter
Huset, skyggende for sine Øine, derpaa atter løb et Stykke og saa
atter stod og stirrede; han ansaae nemlig Svigersønnen for en
Fremmed. Først da han var kommen op over Iiskanten og slåp sin Byrde,
gjenkjendte han sin Svigersøn. Han blev nu paa engang snaksom
igjen, gik sammen med ham ind i Huset og gjentog idelig: »vi ville
altid seire.« Nivnigtak forstod ikke disse Ord; da de havde sat sig,
tog han Kjødfadet. frem og sagde: »det er nok bleven koldt af at staae
saalænge og vente.« SAigerfaderen begyndte at spise, men det vilde
dog ikke smage ham rigtig; det var blevet for tørt, sagde han.
Alligevel var han meget veltalende og munter.
Saaledes gik det nu herefter hvergang de vare paa Fangst.
Nivnigtak forglemte imidlertid ganske sit Hjem og sine Børnebørn; han
vilde nu ikke mere forlade sine nye Hustruer. Engang sagde
Svigerfaderen efter Hjemkomsten fra Fangsten: »nu er Maanen i Tiltagende;
snart ville vore Modstandere indfinde sig til Boltspil, saa maae vi
pynte os med heelt nye Klæder, men du maa ret anstrenge dig, for
at vi kunne seire; imorgen gaaer jeg ikke paa Fangst, jeg vil låve
Skeer til Boltspillet.« Dagen efter blev Nivnigtak ogsaa hjemme.
Svigerfaderen kom ind med fem Hvalros-Skulderblade, og gav sig strax
til at tildanne dem. Døttrene lavede Klæder istand til Mændene og til
sig selv. Om Aftenen sagde Svigerfaderen: »imorgen naar vi kaste
Bolten, maae vi løbe med hen under den. Dersom nogen kaster feil,
ville vi ikke vinde; du skal see godt til, med Skeerne hist slaae vi
til Bolten. Først kaster jeg til min Kone, saa hun den til sine Døttre,
og disse endelig til dig; vær nu rask, thi hvis du slaaer feil, ville vi
have Skam.« Den følgende Dag bleve de ogsaa hjemme, og saae
afvexlende gjennem Udgangen og gjennem Vinduet, efter de ventede
Gja’ster. Da kom der pludselig en Mængde Mennesker frem bag det
søndre Næs; Nivnigtak og hans nve Slægtninge skyndte sig med at
komme i Stadsklæderne og ilede dem imøde. Da de kom ud paa
Isen, raabte de: »her komme vi med vor nye Slægtning, lad kun
Boltspillet begynde!« De Fremmede svarede med et Hyl. Et Sælskind,
udstoppet med Sand og Leer, blev nu bragt ud. Derpaa sagde
Svigerfaderen , at Nivnigtak. som den behændigste, skulde være Mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
