- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
173

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 56. Mærkværdig Fortælling om Angakut

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

173

sides, og saa maatte han vende tilhage. Han prøvede det mange
Gange, men kunde ikke komme ud over denne Grændse. Derfor fik
han Lyst til at uddanne sin Søn til Angakok. Da denne var voxen,
gjennemgik han alle Angakok-Skolens Afdelinger med ham; men da
han vilde holde op med Underviisningen, blev Sønnen taus og bedrøvet.
Faderen spurgte ham: »er der da nogen Deel af Skolen, som du endnu
ikke har forsøgt?« — »Ja,« svarede Sønnen. Faderen opregnede
derpaa alle Konstens Grader, men dem havde han gjennemgaaet alle.
Derpaa betænkte han sig lidt, og sagde: »har du været ved Gravene?«
Da Sønnen benægtede det, sagde Faderen, at han vilde følge ham
derhen næste Dags Aften, hvorover Sønnen blev meget glad. Den
følgende Dag gik Faderen med ham til en ikke gammel Grav, tog
Dækstenen af, aabnede Ligsvøbet nedenfor Bugen, og bød Sønnen
stikke Haanden ind i Kjødet. Derpaa forlod Faderen ham, ladende
som intet var iveien. Da Sønnen vilde følge ham, sagde han : »endnu
har du intet mærket ved denne Grav; men naar Aftenrøden daler,
saa pas paa dens Lysning; dersom en Gnist falder ned igjennem den,
skal du flygte.« Medens han nu stod og saae efter Aftenrøden, faldt
der noget Lysende, hvorpaa Faderen ilede hjem, men Sønnen hang
fast med Hænderne ved Liget. Først henad Natten kom Sønnen
ogsaa hjem, smilende og fornøiet. Nu meente Faderen, at han var
tilstrækkelig prøvet som Angakok. Dagen efter bandt Faderen ham,
og da Lamperne vare slukkede, løftedes han op og svævede ud i
Luften, men da han ikke havde noget bestemt Maal, fløi han snart
hist, snart her, og kom tilbage uden at have seet noget mærkeligt.
Faderen spurgte ham, om han ogsaa havde undersøgt Luftens Strøm,
men han svarede, at den havde han ikke bemærket. Næste Dags
Aften foretog han atter en Angakokflugt og han bemærkede da, at
Luftens Strøm var gunstig. Han fløi ud over Havet og mærkede, at han
fulgte Faderens Vei. Omsider saae han en Bratning ligefor sig, denne
var Faderens yderste Grændse. Han fløi i stærk Fart henimod den,
kom op over den, og saae et stort Land , fulgte langs dette sydefter,
og opdagede et Huus, ved hvilket han dalede ned. Det havde to
Vinduer. Da ban saae igjennem det ene, var der en Mand indenfor, som
bemærkede ham, og ligesaa ved det andet Vindue. En af Mændene
gik ud, og bad en af Qvinderne om at følge sig. Men da han kom
ud og saae den Fremmede, bød han denne ind, og idet de fulgtes ind,
mødte han Qvinden, som vilde følge ham. Han sagde nu: »jeg har
en Ledsager med mig.« Da den Fremmede kom ind, satte han sig
paa Sidebrixen paa den høireSide; ligeoverfor sig saae han bag
Lampen en Skeeløiet, som aandede Ild. Ved hans Fødder laae
derBeen-spaaner, som han sad og skar af. Da han saae sig videre om, op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free