Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 61. Kasiagsak, den store Løgnhals
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
lagde sig paa Brixen, kneb han hende i Siden og fløitede, og
saaledes lagde de sig til at sove.
En anden Gang var han atter i Kajak, og saae en lille sort Prik
paa et Stykke Iis, men bemærkede, da han kom nærmere, at det var
en Steen. Han saae sig om efter de andre Kajakker, lod derpaa,
som om han roede løs paa Sælhunden, og løftede Harpunen, men gik
saa i det samme i Skjul bag Iisstykket, steg op paa det, bandt sin
Fangerem fast ved Stenen, og rullede den ud i Søen, — pladsk! saa
skummede det op omkring den. Derpaa steg han i Kajakken igjen,
roede hen imod de Andre, og kaldte dem til Hjælp. Da de kom
nærmere og kunde see, at han manglede Fangeblære, sagde han: «en
Hvalros er gaaet ned med min Blære, skynder eder at søge efter
den, jeg maa imidlertid hjem og fortælle, at jeg har harpuneret en
Hvalros.« Dermed roede hau rigtig rask afsted og indad Landet til.
Imidlertid kom hans Kone ud og raabte: »en Kajak! — han raaber
at han har sat fast, jeg troer næsten at det er Kasiagsak, horer I
det derinde?« —Imidlertid var Kasiagsak kommen nærmere og sagde:
»jeg mistede min Fangeblære paa en Hvalros, jeg er blot kommen
for at fortælle det.« Konen løb ind, og i sin Glæde brækkede hun
Haandtaget itu paa sin Kniv, og sagde: »Det var herligt, nu faaer
jeg et nyt Skaft af Hvalrostand, og en ny Kjedelkrog, og en ny Pind
til at rynke Støvler med!« Om Aftenen havde Kasiagsak sat sig
heelt tilbage paa Brixen, saa at man blot kunde see hans Hæle.
Kajakkerne bleve længe borte; den sidste af dem kom ind med en
Fangeblære og sagde: »det er nok din, Kasiagsak, den maa have været
bunden til en Steen, og er gaaet løs." Da sagde Konen: »har
Kasiagsak da løiet igjen?« — »Ja,« svarede han, »jeg har rigtignok
narret eder igjen,« — og saa gik det ligesom den forrige Aften.
Engang roede Kasiagsak langs med Land. Da han saae en
sandet Strandbred, paa hvilken der laae endeel Stykker Iis fra
lis-fjelde, roede han derhen og gik iland. To Qvinder, som vare ude at
plukke Bær, iagttoge ham. Han fyldte sin Kajak med lisbrokker,
vadede derpaa ud i Vandet til det steg ham til Halsen, gik saa atter
iland, slog med Stene paa Kajakken, og stoppede Iisstykker ind i sine
Klæder. Derpaa roede han hjemefter. Da nu Konen kom ud, og
saae efter ham, jamrede han og raabte: »et Iisfjeld har kalvet over
mig!« Konen løb og skreg: »et Iisfjeld har kalvet paa Kasiagsak, jeg
maa hente tørre Klæder til ham!« Omsider tik de ham op paa Land,
og da han kom ud af Kajakken, faldt der Iisstykker ud af hans Klæder.
Han vedblev at jamre sig: »det var med Nød og neppe, jeg blev
frelst, ak hvor det gjør ondt!« Men Konen fortalte til Enhver, som
kom hjem, hvorledes Kasiagsak havde været i Fare. Tilsidst kom der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
