- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
187

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187

to Qvinder og fortalte: »det maa vel være ham, som vi saae for noget
siden nedenfor en Sandbanke, hvorledes han stod og fyldte sine Klæder
med Iisstumper.« Konen sagde: »har Kasiagsak atter løiet?« — og
saa gik det ligesom de forrige Gange.

Atter engang reiste Kasiagsak i Kajak paa Besøg hos sin
Svigerfader. Da han kom ind i Huset, sagde han: »hvad er her paafærde,
have I maattet slukke Lampen og koge Hundekjød?« — »Ja,« svarede
Svigerfaderen heelt grædefærdig og pegede paa sin lille Søn, »den
Lille hist græd af Sult, derfor maatte vi slagte Hunden; vi havde ikke
andet.« Kasiagsak svarede rigtig rask: »igaar maatte en af
Qvinderne og jeg stable alle de hele Sælhundekroppe om, som jeg har
liggende, to Forraadsgrave heelt fulde, aa, hvor jeg endnu er øm i
Armene af det Arbeide.« Svigerfaderen sagde: »hvo skulde dog troe,
at Kasiagsak, dengang han endnu var et forældreløst Barn, skulde
blive en saa stor Mand!« Dermed gav han sig til at græde, og
Kasiagsak græd paa Skrømt med. Den næste Dag, da han reiste hjem
igjen, sagde han til sin lille Svoger: »følg med mig og faae lidt
Fødevarer i Foræring, jeg ledsager dig.« Svigerfaderen sagde: »hører du
hvad Svoger siger, følg med ham.« Da han nu var kommen hjem
med Kasiagsak, tog denne en Rem med op til Huset, lavede en Snare,
og kastede de udbrændte Finker fra Konens Lampe ud til Lokkemad
for Ravnene. Derpaa sad han og lurede lidt ved Yinduet, trak saa
til og sagde: »To! - ah, den ene slåp løs.« Derpaa gik han ud og
hentede en Ravn ind, som Konen maatte daae og koge. Men Svogeren
fik kun noget at spise hos de andre Huusfæller, og da han reiste igjen
den næste Dag, var det ogsaa disse, som maatte give ham Fødevarer
med i Foræring.

Atter engang roede Kasiagsak til en Naboplads paa Besøg. Da
han kom op i Huset, mærkede han paa nogle af Beboerne, at de
sørgede over en Afdød. Han udspurgte de Andre, og da han fik at
vide, at de havde mistet en lille Datter, som hed Nipisanguak, talte
han rigtig høit og sagde: »vi have faaet en lille Datter derhjemme,
som vi have kaldet Nipisanguak.« Da sagde de Sørgende: »takket
være du, fordi du har opkaldt hende saaledes.« Derpaa græd de, og
Kasiagsak holdt Haanden for Øinene og lod som om han græd med,
men han kiggede mellem Fingrene. Siden beværtede de Kasiagsak
rigtig godt, af Glæde over at han havde skaffet dem en Navne til
deres afdøde Barn. Senere sagde Kasiagsak: »vor lille Datter kan
endnu ikke sige noget, men skriger blot: »apangaja!« Da sagde de:
»hun mener vistnok Sapangaja (Perler), vi ville give dig Perler med
til hende.« Den følgende Dag ved Afreisen gave de ham Perler og
tillige et Fad samt Sælhundelaller med i Foræring. Da han skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free