Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 64. Den gamle Ungkarl, som blev narret ved Tryllesangen - 65. Om Salik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
grunden, men ligesom han var nær ved ai naae Steendyngerne ved
Foden af Fjeldet, huskede han: »Kangatarsa« o. s. v., hvorpaa han atter
svævede afsted, frelst fra Døden. Tilsidst tik han Øie paa sin
Boplads; hans Huusfæller havde allerede opgivet ham. De stode netop
udenfor, da de hørte en Sang og saae eii Kajakmand komme farende
gjennem Luften, og da de ret skulde see til, var det deres gamle
Ungkarl, men han styrede lige imod Huset, og foer med Kajakken
ind igjennem Huusgangen og lige op paa Brixen, hvor Stævnen
knækkedes mod Væggen, og senere foretog han aldrig saadanne
Luft-reiser mere.
65. Om Salik.
Salik drog nordpaa. Endnu medens han reiste indfandt Frosten
sig, og han opslog sin Vinterbolig paa ct ubeboet Sted. Næste
Foraar reiste de videre, fx*emdeles nordpaa. Da de vare komne et kort
Stykke Vei fra deres forladte Huus, ihukom Salik, at han havde
glemt sin Øxe, som var slaaet fast i Loftsbjælken. Han vendte
derfor om for at hente den, steg iland, gik op og krøb gjennem Vinduet
ind i det halvmørke Huus. Da han vilde tage Øxen, mærkede han,
at der var noget, som rørte sig paa Gulvet foran Brixen, og da han
saae til, var det et Menneske. Denne Fremmede begyndte at fløite
ganske høit, og lidt efter sagde han: »skjøndt jeg er vidende om
alting, har du dog overrasket mig; saaledes bærer jeg mig nemlig ad:
da jeg er meget hurtig, pleier jeg at drage omkring og opsøge
Levninger efter Folk, som reise bort.« Derpaa føiede han til: »naar
man seer et Menneske første Gang, vil man gjerne vide hvad han
hedder.« Den anden svarede: »jeg hedder Salik.« Strax sagde hiin:
»jeg hedder ogsaa Salik, og siden du har overrasket mig, som ellers
aldrig lader sig overraske, vil jeg fortælle dig 0111 mit Levnetsløb:«
»Fordum som Børn bare vi os saaledes ad: uaar vor Fader gik
i Kajak, pleiede vi altid at gaae ud af Huset samtidig med ham, og
vi beskjæftigede os glade i den frie Luft med Pilekastning hele Tiden,
indtil han kom tilbage; saa først gik vi ind igjen sammen med ham.
Naar saa Fader spiste, pleiede han at sige til Moder: »»have disse
endnu ikke faaet noget?«« Derpaa tog hun et stort Fad frem, fyldte
det med Kjød, og satte det hen for os. Det var vort første Maaltid
om Dagen, og vi slugte det i os. Vi vare ialt 10 Børn, og naar Fadet
var tømt, fyldte hun det anden Gang, og saa først bleve vi mætte.
En Aften hændtes det, at vi som sædvanligt gik ind, efter vor Faders
Hjemkomst; men da vi kom ind i Huset, fandt vi vore Forældre heelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
