Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 65. Om Salik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
forandrede og tause. Skjøndt det var i Mørkningen, var Lampen ikke
tændt, men laa omvæltet paa Gulvet. Da vi mærkede dette, satte
vi os paa Brixen og Sidebrixen, uden at sige noget; efter nogen Tids
Forløb vendte Fader sig om og sagde til Moder: »»man skulde troe,
at de maatte være sultne; jeg vil ikke gjøre som min Morbroder, der
flygtede fra Menneskene, dengang han flk Skjænd af sin Kone.«« Vor
Moder taug først lidt, derpaa rørte hun sig og sagde: »»hvis han havde
Fornuft, vilde han ikke tale saaledes.«« Derpaa satte hun Fadet frem
for os, Fader spiste ogsaa med, og de begyndte at snakke sammen
efter Sædvane. Mine Sødskende vare ogsaa igjen uforandrede, men
v jeg kunde ikke glemme min Moders bittre Ord, skjøndt de ikke gjaldt
mig. Jeg tog ved Maaltidet blot en lille Bid, og da de tømte det
andet Fad, sad den endnu i Halsen paa mig. Vinteren gik hen,
medens jeg bestandig mere grundede over min Moders Ord. Om
Foraaret tog Fader med os paa Angmaksatfangst vedLaxelven; alle vare
meget glade og hjalp Moder med at øse Fiskene op ved Strandbredden.
Hun pleiede at sige : »»nu maa vi holde op, ellers bliver der saamange,
at vi ikke kunne faae slæbt dem op, førend Høivandet tager dem.««
Derpaa hjalp vi hende med at udbrede dem til Tørring, og naar Fader
kom hjem med Fangst, hjalp vi hende med at skære Kjødet i Strimler
til Tørring. Paa den Tid brøde Elvene frem; vor Fader lod os bygge
en Dæmning foran Elvens Munding, for at fange Lax. Ved Høivande
jog han dem med sin Kajak, medens vi hjalp fra Land med
Steenkastning, og naar Vandet saa faldt, ståk vi Laxene, som vare
indenfor Dæmningen. Vi havde alle nok at bestille med at slæbe dem op
til Moder, og hjælpe hende med at skære dem op til Tørring. Mine
Brødre vare altid glade og muntre ved denne Fangst, men jeg kunde
ikke glemme min Moders Ord og mit Sind formørkedes bestandig mere.
Endelig var der kommen en stor Mængde Lax indenfor Dæmningen,
men jeg ståk kun nogle faa, og da Fader havde forladt os, og vi
skulde slæbe de fangede Lax op, bad jeg mine Brødre om at tage
mine med for mig; men de sagde alle, at det tilkom mig selv at gjøre
dette. Omsider saae jeg den yngste af dem staae og trække sine Lax
paa en Snor, for at bære dem; jeg sagde til ham: »»hist seer jeg en
Rype flyve henad Jorden, tag du mine Lax, medens jeg gaaer hen og
kaster efter den.«« Han adlød mig, og da han fulgte med de andre,
som bare op, løb jeg afsted. Saasnart jeg var i Skjul for mine
Brødre løb jeg lige ad Indlandet til, og vedblev saaledes hele Dagen.
Henad Aften lagde jeg mig til at sove, hvor jeg bedst kunde, dog
ikke førend jeg vidste, at de ikke mere kunde naae mig. Hele
Sommeren fangede jeg blot Ryper, henad Efteraaret lavede jeg mig en
Bolig af passende Størrelse, men om Vinteren bleve Ryperne stedse
Rink: Etkimoiike Eventyr ng SagD. |3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
