Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 70. Om Pisagsak og de gamle Kavdlunakker - 71. De gamle Kavdlunakkers Undergang ved Arsut i Grønland - 72. Angakokken Tugtutsiak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
satte de deres Beskjæftigelse; tilsidst blev den gamle Qvindfe syg af
bare Alderdom og døde, hvorefter Pisagsak længtes efter sit Hjem.
Da han talte derom til sin Huusfælle, havde denne intet derimod, men
tilføiede: »siig til Kavdlunakkerne, naar du kommer histud, at de ikke
skulle prøve paa at angribe mig, thi ellers ødelægger jeg dem.«
Derpaa drog Pisagsak hjem til sine sørgende Efterladte, som havde
opgivet ham. Han bragte ogsaa den Gamles Budskab til
Kavdlunakkerne, og drog senere ikke mere bort.
71. De gamle Kavdluuakkers Undergang ved Arsut i Grenland.
En Kajakmand roede til Bugten Ininguit, for at fange Fjordsæle.
Da han kom dertil, saae han et Telt med Kavdlunakker. Da han
hørte dem snakke og lee inde i Teltet, fik han Lyst til at see til dem,
steg ud af Kajakken, gik op og slog paa Teltet. Derover
forskrækkedes de, og da det morede ham, vedblev han at slaae paa Teltet,
hvorefter de bleve tausere og tausere, og da han endelig saae ind til
dem, vare de alle døde af Skræk. Ogsaa ved Ikkæt, indenfor Isua,
bleve der boende Kavdlunakker overrumplede, hvorpaa fire Fædre med
deres Børn flygtede ud paa Isen, men da den var for svag, brast den
med dem, og de druknede. Indtil for faa Aar siden vare de endnu
synlige paa Havbunden, og da Vandet var meget lavt, kunde man
naae dem med Kajakaaren. Man siger ved Arsut, at saasnart de
blive synlige, skal en af Befolkningen døe.
72. Angakokken Tuglutsialt.
Tugtutsiak og hans Søster levede som forældreløse Børn i et stort
Huus. Engang reiste alle de Voxne bort for at samle Bær, og lode
Bornene blive ene hjemme. Tugtutsiak, som var den ældste, sagde:
»lader os prøve paa at mane Aander.« Derpaa gjorde nogle af dem
Tilberedelser; han afklædte sig, hængte sin Pels for Indgangen, og
bandt Enderne af Ærmerne til med tyk Traad. Derpaa begyndte han
at raabe og kalde paa Aander, men de andre Børn bleve
forskrækkede og flygtede, hvorpaa Gulvfliserne løftede sig op og fløi bag efter
dem. Tugtutsiak vilde følge efter dem, men da han hang fast ved sin
Bagdeel, der ligesom var klæbet til Gulvet, raabte han til de andre,
at de skulde tage Pelsen bort og aabne for Vinduet, hvorpaa det blev
lyst og han kunde reise sig op igjen. Ilan sagde nu til de andre
Børn, at de ikke maatte tale derom til de Voxne; men henad Aften,
Rink: Eskimoiske Eventyr og Sugn. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
