- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
219

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219

men indøvede sig derpaa. Medens dette skete, børte de, at
Inug-tujussok agtede at drage nordpaa, af Frygt for sine Fjender.

Inugtujussok reiste bele Sommeren nordefter, og bosatte sig saa
først. Paa det Sted fik han en Søn, og denne oplærte ban godt under
Opvæxten, idet han pleiede at sige, at siden de havde Fjender, skulde
han ikke voxe op til ingenting. Da han var bleven voxen, fangede
han endog Tikagugdlikker, Sværdfisk, alene med de Redskaber, som
ligge foran paa Kajakken, paa Grund af sin store Færdighed; men da
han var kommen saa vidt og ikke mere kunde overvindes af
almindelige Mennesker, begave de sig atter paa Veien sydefter. Imidlertid
opholdt Brødrene sig endnu i deres Hjem, og da de hørte, at deres
Fjende var ivente, droge de hen til dennes Vinterplads. Den ene af
disse havde lavet sig et Belte af Ilvalbard paa tre Fingres Brede;
nemlig først havde han lavet Belter af Remsælens Skind og prøvet at
sprænge dem ved at holde sin Aande tilbage, men da han sønderrev
selv de bredeste, lagde han dem tilside, og lavede Beltet af Ilvalbard,
som er seigere; denne blev anseet for den stærkeste af Brødrene.
Medens nu Brødrene laae og ventede paa Øerne udenfor Inugtujussoks
Land, kom dennes Baad tilsyne; men da de Reisende bemærkede at
deres Fjender vare paa Landet, omgik de Stedet og lagde op paa
Brødrenes Boplads. Da de havde overnattet, ladede de deres Baad
og droge afsted; imidlertid havde Brødrene ogsaa ladet deres Baad
for at flytte til dem, men da Inugtujussok saae dem, ladede han
Baaden igjen og drog tilbage til Brødrenes Boplads, nemlig af Frygt
for dem. Da de vare borte, snakkede Brødrene sammen saaledes:
»det er bedst at vi blive her, for ikke at skræmme dem,« og dermed
forbleve de der, hvor de vare. Nu blev det Vinter, og engang blev
en af Brødrenes lille Datter syg. Da sagde de atter til hverandre:
»lader os sende Bud efter Angakokken Inugtujussok, for at han kan
mane over hende, men naar han er færdig dermed, ville vi dræbe
ham.« Derpaa sendte de en gammel Ungkarl, som var i Huset hos
dem, i dette Ærinde, og da denne havde bragt Budskabet, svarede
Inugtujussok: »ja vel, lad saa være!« Rigtignok var hans Søn
dengang borte, men han tænkte, at de nu lnaaskee havde opgivet deres
Hævn og vare blevne formildede, da han selv begyndte at ældes.
Derfor fulgte han med den gamle Ungkarl, og da de kom til Brødrene,
sagde disse: »du Stakkel er nok begyndt at blive lidt gammel?« —
»Ja, det kan nok være,« svarede han, og videre talte han ikke.
Derpaa beværtede de ham godt, og om Aftenen manede Inugtujussok,
efterat Vinduerne vare tildækkede og Lamperne slukkede, for at
helbrede den Syge, som ogsaa sagdes at have bedret sig strax fra den
Tid af. Brødrene sagde derpaa: »Vi takke dig, nu kan du sove her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free