Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 76. Inugtujussok - 77. Sønnerne, som hævnede deres Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
hos os uden Frygt, imorgen kan du atter begive dig hjem.« Da han
nu havde sovet der, og vaagnede henad Morgenstunden, fandt han sig
ene, sprang hurtig op og gik udenfor, da han fik Mistanke. Men idet
han ståk Hovedet frem af Udgangen, stod der en Mand lige udenfor,
som sagde: »det er deiligt klart Veir, kun ikke rigtig lyst endnu.«
Ved at høre dette skjælvede han af Angst. Da Manden havde sagt
dette, det var dog ikke ham, den Stærke med Beltet, slog han
Inug-tujussok paa Hovedet, saa at han blev bedøvet, hvorpaa Brødrene
kom til og sloge med, saa at hans Hoved knustes og Hjernen traadte
ud. Den næste Dags Morgen kom Inugtujussoks Søn roende i stærk
Fart, saa at Kajakkens Forstævn løftede sig op af Vandet, og han
raabte: »nu have I nok omsider gjort det af med ham?« Brødrene
svarede: »hvis du kommer paa Land, skal du komme til at følge
efter.« Da han hørte dette, foer han frem i Hidsighed, men de stode
beredte, og saasnart han nænnede sig Land, stødte de ham bort.
Da han slet ikke kunde komme paa Land, vendte han om med de
Ord: »imorgen skulle I blive mit Bytte!« Men idet han drog afsted,
sagde den gamle Ungkarl til ham: »opgiv det heller, og lad din Fader
skjøtte sig selv. De gjengjældte ham, fordi han selv var en stor
Morder.« Da svarede hiin : »Lad da saa være! maaskee hvis jeg hævner
mig, faaer jeg Fjender; Folk, som ikke synes at have Slægtskab, faae
dog Slægtninge (Hævnere), naar de faae Fjender.« — Der siges, at
de paa denne Maade sluttede Forlig.
77. Sønnerne, som hævnede deres Hoder.
En Mængde Brødre boede sammen, og havde deres Moder til
eneste Qvinde i Huset. Ved Siden af dem boede et Par aldrende
Ægtefolk, hvis Børn næsten vare lutter Piger; disse forlode dem aldrig.
Naar Brødrene toge over til den anden Side af Fjorden paa
forskjelligt Erhverv, fulgte de Gamle efter deni, og toge Ophold paa
Kysten udenfor dem. Paa dette Sted døde Brødrenes Moder. De
be-grove hende og kom hver Dag til Graven, for at græde over den, og
da de ingen Qvinde mere havde i Huset, maatte den yngste af dem
besørge Huusarbeidet. Hveranden Dag pleiede de Ældste at gaae i
Kajak, og hveranden Dag gik de alle til Moderens Grav, for at græde
over den; saaledes gjorde de altid. Omsider ’flyttede de atter til
Vinterpladsen, og de Gamle toge ligeledes Bopæl lidt yderligere paa
Kysten. Fra denne Plads af toge de ligeledes i Kajak hveranden
Dag over for at græde ved Moderens Grav, og hveranden gik de paa
Fangst, medens den yngste blev hjemme for at Hense Sælhundene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
