Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 82. Den stærke Mand paa K’erk’a - 83. Niakunguak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•235
søes, da lian saae Kajakker komme sydfra, og paa Grund af deres
Mængde sluttede sig til, at det maatte være lians Fjender, som kom
for at angribe ham. Da de nærmede sig, flygtede han ind ad Landet
til, hvorpaa de forfulgte ham, men da han kom til et stort Iisfjeld,
smuttede han ind i en Hule, som det havde paa den modsatte Side.
Her lagde han sig tilrette med Forstævnen udadvendt og opløftet
Harpun. Denne var uden Kastetræ, blot forsynet med et
Been-haandtag. Imidlertid kom den forreste Forfølger til Iisfjeldet og fulgte
langs Siden af samme, men idet han kom frem for Hulen, kastede
hiin ham strax og trak Harpunen tilbage, hvorpaa det gik ligesaa
med alle de øvrige, med Undtagelse af to, som han lod reise hjem,
for at de kunde fortælle det til deres Landsmænd. Alle disse
Sydlændinge havde havt isinde at dræbe deres Fjende, men maatte selv
lade deres Liv.
83. Ni ak mi g ii ak.
En Mængde Brødre boede stadig sammen paa en bestemt
Vinterplads. Da de ældre bleve gifte, var en af de yngre, ved Navn
Niakunguak, endnu ugift. Denne var forskjellig fra de andre, som alle vare
vilde og storpralende. Han vilde aldrig deeltage i deres Lege og gale
Streger, endskjøndt de søgte at faae ham med. Tilsidst blev han
kjed af at leve sammen med dem, og engang, da de om Morgenen
gik i Kajak, fulgte han ikke med, men da de alle vare borte, gjorde
han sig færdig og roede langs Kysten sydefter. I mange Dage reiste
han uden at trælle et Menneske, og tilsidst saae lian sig slet ikke
mere om efter Beboere, da han omsider pludselig hørte Raab inde fra
Landet af og saae en Mængde Telte, hvis Beboere kaldte ham til sig.
Da han lagde til Landet, kom en Mængde Mænd ned og toge imod
ham; alle vare de meget høflige, men han kjendte ingen af dem. En
gammel Mand bød ham ind til sig. I dennes Telt traf han kun to
Døttre, men der indfandt sig mange Gjæster, og alle vare de i høi
Grad elskværdige. Da Gjæsterne vare borte, sagde den Gamle: „hvis
du vil have en af mine Døttre, kan du vælge.« Niakunguak tog den
yngste til Kone, og blev nu den Gamles Forsørger. Da de
Samboende bemærkede lians Beskedenhed, fattede de stor Godhed for
ham, og han levede først paa dette Sted rigtig lykkelig, og naar
Mændene samledes til Selskaber, hørte man aldrig storpralende Ord.
Naar Dagene længedes og Sælhundene toge af, havde Niakunguak
altid sin Jageplads paa det aabne Hav. Imidlertid fødte hans Hustru
en Son. Medens denne voxede op, kom der engang en Baad med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
