Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 83. Niakunguak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•237
skulde komme ud og see paa Boltspillerne. Han havde vel ikke
synderlig Lyst, men da de gjentoge deres Anmodning, pleiede han at
gaae ud og see paa Legen i en Afstand. Engang stod han saaledes,
med den ene Arm trukken ud af Ærmet, og betragtede Boltspillet,
da den mellemste af Brødrene nærmede sig til ham og pludselig gav
ham et Stød, saa at han styrtede om i Sneen. Da Niakunguak reiste
sig op og rystede Sneen af, omringede Mændene ham og sagde: »mon
Niakunguak ikke vil gjøre Gjengjæld?« Da han, som havde skubbet
til liain, hørte dette, tog han fat i Niakunguak. Denne søgte blot at
staae fast, men da den anden ikke vilde slippe ham, begyndte de at
brydes, og snart kastede Niakunguak sin Modstander, saa at hans
Indvendige brast og at Blodet flød ud af hans Mund. Hans Brødre
vendte strax Ryggen til Bolten, kom ham tilhjælp og bare ham op i
Huset, men næste Morgen døde han. Om Foraaret reiste disse
Sydlændinge tilbage til deres Hjem. Den iblandt dem, som var dræbt,
havde efterladt sig to smaa Sønner. Niakunguak havde nu saaledes
skaffet sig Fjender, skjøndt det var ganske imod sin Villie, at lian
havde dræbt ham. Han sagde nu til sin eneste Søn, at lian skulde
øve sine Kræfter, ikke paa Steen, men ved at trække Buske op af
Jorden; nu da han havde Fjender, maatte han ikke voxe op i
Ørkesløshed. Sønnen fulgte Faderens Formaning, og naar han vandrede
paa Landet, rykkede han overalt Smaabuske op af Jorden. Senere
øvede Faderen ham ogsaa i Kajakroening, og endnu medens han
oplærte ham, begyndte Sønnen at kappes med ham baade tillands og
tilvands, og i Stormveir jagede de sammen udenskjærs. Under disse
Omstændigheder hændtes det engang, at der atter kom et Selskab af
Sydlændinge. Blandt disse vare der to meget stærke Mænd, nemlig
Sønnerne af liam, som Niakunguak havde dræbt; ogsaa de havde øvet
deres Kræfter. De Tilreisende vare meget høflige Qg venlige i deres
Tale, og besluttede at tage Vinterophold paa den samme Plads.
Efter Vintersolhverv indtraf der som oftest Dage med slet Veir, paa
hvilke der ikke var nogen Leilighed til Kajakfangst. Engang da de
saaledes hendreve Dagen hjemme, bleve Niakunguak og hans Søn
indbudte til de Fremmede, og deres andre Tilhørige fulgte med dem.
Husets Folk toge meget gjæstfrit imod dem, beværtede dem vel, og
der blev talt meget under Maaltidet. Tilsidst blev Samtalen afbrudt,
og da der var almindelig Taushed, traadte den ene af de to stærke
Mænd frem paa Gulvet, greb et Stykke K’arkuak kogt, og derpaa
tørret, meget haard Lever, og idet lian sagde: »jeg har hørt at jeg
skal være Fjende med Niakunguak« — trykkede han det sammen med
Haanden; men da lian ikke kunde magte det, lagde han det hen
igjen. Under almindelig Taushed traadte derpaa Niakunguaks Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
