- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
241

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•241

Fader, ham gjorde vi til clen Ijerde efter Bjørnene, her har du hans
Kniv.« Drengen gjenkjendte Faderens Kniv, tog den og gik op
stiltiende, med den ene Arm trukken ud af Ærmet. Da han kom op til
Moderen , sagde han heller intet og viste hende heller ikke Kniven.
Hele Vinteren igjennem vare de uden Forsørger, omsider var der
dog nogle, som forbarmedes over dem og reddede dem fra at lide
Hunger.

Om Foraaret, da der indtraadte Mildning, reiste de atter sydpaa.
Sønnen var nu deres eneste Mandfolk; han lagde sig efter
Bueskydning, idet han indøvede sig selv. Idet han jagede efter Ryper,
hjalp han til Moderens Underhold. Omsider tik han Kræfter, og han
opnaaede saa stor Færdighed i Bueskydning, at han kunde træffe den
samme Rype med to Pile efter hinanden.

Da han var bleven voxen og stærk, tænkte han paa forrige
Tider, og fik isinde at see til dem, han tidligere havde boet sammen
med. Engang om Foraaret drog han atter nordpaa, og efter en lang
Reise naaede de om Efteraaret den samme Boplads, men nu traf de
ikke mere end eet Huus der. Da han kom derop var det ganske
rigtigt den samme Mand, som havde taget Kniven frem og rakt ham
den. Denne Mand, som hed Serkuilisak, blev deres eneste Nabo;
han pleiede altid at være meget tidligt oppe om Morgenen. Naar
Bueskytten kom op, var hiin allerede udenfor Huset. Endelig
lykkedes det ham engang at være den første ude, hvorpaa han listede sig
hen til Serkuilisaks Huus, kiggede ind igjennem Vinduet og saae
ham ligge imellem sine to Koner, idet hver af dem havde en af hans
Arme til Hovedpude. Da han havde seet dette, løb han hurtigt
tilbage og sprang ind til sin Moder; men denne, som aldrig havde seet
ham saaledes, spurgte: »hvad har du for?« Han svarede: »nu agter
jeg endelig at hævne mig paa Serkuilisak,« — og idet han tog
Kniven frem, tilføiede han: »dette er min Faders Kniv, som jeg har
gjemt siden hans Drab!« Med disse Ord tog han sin Bue og satte
Strængen paa. Moderen vilde afholde ham derfra, og sagde, at det
kunde være det samme, men Sveden dryppede ned af hans Hage af
Vrede; han greb blot to Pile og ilede ud, idet Moderen fulgte efter,
for at see til fra Huusgangen af. Derpaa gik han atter hen til
Vinduet, og raabte ind igjennem det med hele sin Røst: »Serkuilisak, du
ligger saaledes, som den, der har Fjender, ikke tør ligge!« —
Serkuilisak foer pludselig op med begge sine Koner, gik derpaa ud
igjennem Huusgangen, og saae sig om til alle Sider. Han greb sin Bue,
traadte frem paa en jevn Plads foran Husene, og da han troede at
være sin Modstander nær nok, spændte han Buen og skjød efter ham,
men traf ikke. Saaledes vedblev Serkuilisak at skyde til han var

fiiuk: Enkimoiflko Evontyr og Sugn. 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free