Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 87. Den fattige Enke paa Agpamiut - 88. Kagsuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•245
ken betragtede dem og sagde: »husker I, hvorledes I trampede paa
mit Huus i Efteraaret, dengang jeg var bleven Enke? nu er Veiret
smukt. I burde gaae ud, mine Bern fiske mange Ulke.« Da de to
store Ungkarle hørte dette, fore de op og lavede sig til, men alt som
de vilde ud, styrtede den ene om i Huusgangen, den anden naaede
Iisbrokkerne ved Stranden, hvorpaa ogsaa han faldt omkuld, og ingen
af dem reiste sig mere. Enken gik tilbage til sit Huus og kom ikke
mere til de andre. Om Foraaret vare kun faa af dem overlevende,
men Enkens Smaabørn liavde frelst de to Piger ved Hjælp af deres
Ulke og Ryper. Om Sommeren droge alle de Tiloversblevne bort i en
Baad. Den faderløse Dreng voxede til, og da han var bleven til
Erhverver flyttede han med Søsteren atter til Agpamiut, og der vare
atter to Huse paa dette Sted. En Aften kom nogle fira det andet
Huus, som vare flygtede af Forfærdelse over et Foster som var født
der. Man hørte dem skrige: »nu æder det sin Moders Bryster!«
Atter kom der flere ud, skrigende: »nu æder det sin egen Moder! nu
æder det sin Fader!« — og Fosteret kom krybende ud af Huset; det
havde en tyk Bug, og forfulgte Menneskene, brølende: »apah,
pa-pah, amah, mamah!« Alene de to Faderløse skaanede det; der siges,
at de flyttede bort fra Stedet og bosatte sig paa Øen Ukevilik.
88. R a g s u k.
Der siges, at Kagsuk engang havde sin Vinterbolig paa Karsit,
udenfor Amerdlok, og at lians Søn besvogrede sig med endeel Brødre,
som boede paa Satuk ved Maneetsok, idet lian ægtede deres eneste
Søster. Baade Kagsuk og hans Søn vare mægtige og stærke, hiin
tillige en Manddraber, hvis Fjender ikke kunde faae Bugt med ham.
Engang, siges der, da Sønnen om Dagen liavde været ude sammen med
sine Svogre, og det om Aftenen blev mørkt i Huset, begyndte han at
tale og derpaa at skjændes med sin Kone. Svogrene taug først
dertil, da de frygtede hans Styrke, men da han tilsidst gav Konen et
Stød, grebe de ham alle for at forsvare Søsteren. Han søgte at tale
dem tilrette, men de vilde ikke høre paa ham; tilsidst ståk de ham
med en Kniv, men hvergang han blev saaret, strøg han sig med
Haanden og lægte det strax, og tilsidst kastede han dem til Jorden,
den ene efter den anden. Men senere engang om Natten i Bælmørke
flygtede han derfra over den faste Iis, idet han lod sin Kajak blive
tilbage. Han gik bag om Maneetsok og kom til Agpamiut, hvor der
var flere godt befolkede Huse, hvis Beboere toge godt imod ham, da
de kjendte hans Magt, Ved Agpamiut begyndte det aabne Vand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
