- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
250

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•250

89. Den stærke Mand paa Isortokfjordens llmanak.

(Sydgrønland |.

Paa Øen Unianak ved Isortok, lidt syd for Maneetsok, boede
den stærke Mand sammen med mange andre Beboere; man kaldte
ham saaledes, fordi han baade havde overordentlig Styrke og var en
vældig Jæger, som formaaede alt i sin Kajak, og tillige var han en
udmærket Angakok. HansSamboende havde ham derfor ikke alene til
Hovederhverver paa Pladsen, men tillige til Angakok. Han havde en lille
Søn, som han pleiede at tage paa Skjødet naar han foretog
Aandebesvær-gelser, for at oplære ham til Angakok. Der fortælles, at Pladsens Beboere
pleiede at have god Fangst om Efteraaret, men efter Solhverv, i den rigtige
Vintertid, gik Angakokken ud paa det aabne Hav, og pleiede da at være
uden Følgeskab. Naar han saa derude havde fanget to drægtige Sælhunde,
pleiede han at lægge dem ovenpaa Kajakken, den ene foran, den
anden bagved, og at surre dem godt fast ved Fangeremmen, hvorpaa
han saa begav sig ind ad Land til. I godt Veir pleiede han at holde
sig i Fordybningerne mellem Søerne, og han kunde formedelst sin
Hurtighed roe til Land, holdende sig i een Bølgedal. Førend Solen
stod i Vest, pleiede han allerede at komme med sine to drægtige
Sælhunde. Ved Ankomsten sagde han til sine Qvindfolk, at de strax
skulde koge Bryststykker, og naar Maden var færdig kaldte han
Mændene sammen til Maaltid, og pleiede som oftest at begynde
Samtalen saaledes: »atter idag fik jeg Nordenvind med svære Sneebyger
paa mig derude.« Nemlig inde paa Landet havde det været smukt
klart Veir, men Folk paa Pladsen havde nok kunnet see, at der langt
ude laa en Skybanke over Havet. — Hvorinange Mile mon han kan
have været fra Land, hvis det blev rigtig udmaalt? — Medens han
selv var saaledes, øvede han tillige Sønnen, i den Hensigt at han skulde
blive hans Lige. Da han var fuldvoxen, drog han ligesom Faderen
udhavs, undertiden i rygende Storm, og hentede drægtige Sælhunde.
Da han havde bragt det saa vidt, nærede Faderen ingen Bekymring
for ham mere, men han l^egyndte nu selv at blive hjemme og lod
Sønnen besørge Fangsten, skjøndt han endnu var fulkommen ved
Kræfter. Engang i de længere Dage og i smukt Veir var Sønnen
gaaet tilsøes, men Faderen ventede ham forgjæves, han kom ikke
tilbage den Dag. Den følgende Morgen ved Daggry gjorde lian sig
færdig og gik ud for at opsøge ham. Da han kom saa langt tilsøes,
at Yderøerne fortonede sig utydeligt, hørte han endnu længer ude en
langtrukken Lvd, som af En, der raabte »eek!« Da han hørte denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free