Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 90. Kanginguak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•253
»igaar forskaffede en af vore Samboende os friskt Kjød, han havde
første Gang prøvet en ny Fangeplads for Klapmydser.» — Tunerak
spurgte: »hvor er den da egentlig?« Gjæsten svarede: »den er ikke
saa ganske nær, nemlig udenfor Umanursuak vedManeetsok
(Sukkertoppen). Igaar havde han været derinde, og kom dog hjem før Aften
med sin Klapmydse paa Slæb; han sagde, at man først skulde styre
nordvest hen til Umanarsuak, derpaa vende Ryggen mod denne 0 og
derpaa roe lige ud tilsøes, idet man tager Mærke af Fjeldtoppene, og
man skal vedblive at roe indtil Umanarsuaks høie Fjeld dukker op og
ned som en Sælhund imellem Søerne; saa først har man naaet
Jagepladsen, hvor Klapmydserne dukke op.« — Da Tunerak hørte dette,
ük han først rigtig Lyst til at opsøge denne Plads. Om Natten kunde
han neppe sove for bare Begjærlighed. Strax den næste Morgen
tidligt begav han sig paa Veien og naaede allerede ved Solens Opgang
Umanarsuak. Derpaa vendte han udefter og vedblev at roe til
Umanarsuak, lignende en Sælhund som dukker op og ned i Vandet. Da lian
var kommen saa langt, saae han en Kajak for sig, som allerede havde
en Klapmydse ved Siden og laa paa Luur efter flere. Da Tunerak
saae hans store Vaaben, blev han lidt frygtsom, og søgte at faae ham
til at tale ved at snakke om et og andet. Den Fremmede sagde:
»hist ude ei* en Klapmydse netop dukket under, gaa hen og pas paa
den; hvis den har fundet et Ædested, vil den neppe forandre sin
Plads.« — Tunerak saae sig om efter den, men imidlertid raabte den
anden: «see der dukker den op, den har ingen Fangst endnu, ro du
hen efter den!« — men Tunerak sagde, at det tilkom ham at tage
den, siden han havde jaget den op. Derpaa løsnede den anden den,
han havde paa Slæb, roede ind paa Klapmydsen i en Fart, som om
han gled ned over en Skraaning, kastede Harpunen i stor Afstand
paa Dyret, som havde hævet sig i opreist Stilling op over Vandfladen,
og dræbte det, som om det kunde være en lille Fjordsæl. Tunerak
forbausedes over hans Færdighed og roste liam meget; da nu ogsaa
han havde faaet en Klapmydse, sagde den anden, at lian for denne
Gang skulde lade det blive ved den ene; næste Gang kunde han see
at faae to. Derpaa begave de sig i Følgeskab paa Hjemveien. Da
de kom udenfor Mundingen af Isortokfjorden, sagde Tuneraks
Ledsager, som allerede var lidt gammelagtig: »naar jeg kommer foran
Fjordens Udstrømning, pleier jeg, for at komme hurtig frem, først at
gaae et Stykke tilsøes og derpaa at vende indefter; da du nu selv
kjender Veien, vil jeg forlade dig.« Med disse Ord roede han
afsted, og da Tunerak saae efter ham, var det som om han selv stod
paa et Skjær, saa hurtigt fløi hiin afsted, med to Klapmydser paa
Slæb. Først sildigt kom Tunerak hjem, og den næste Dag gik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
