- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
254

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•254

ikke i Kajak. Han tænkte paa at ville maale sig med sin Ledsager
fra den forrige Dag, thi det var förste Gang at nogen havde
overgaaet ham i Hurtighed, og han troede alligevel, at hvis han for Alvor
roede omkap med ham, vilde han selv dog blive Seierherren. Dagen
efter begav han sig meget tidligt paa Veien, og da han kom til
Ivi-anginit, saae han at alle Kajakker endnu vare hjemme, fordi det var
saa tidligt om Morgenen. Da han lagde til Landet, kom Mændene
meget fornøiede ned til ham og sagde: »kom lidt iland og besøg os,
det er saa sjeldent man seer Fremmede her.« Da Tunerak kom op,
søgte han først efter sin Ledsager fra den forrige Dag. Denne
gjen-kjendte ham ogsaa strax, modtog ham meget høfligt og indbød ham
til sig; derfor tog han ind i hans Huus. Der blev han godt beværtet,
og alle Mændene kom derind og der blev ført en munter Samtale.
Tilsidst, da der var indtraadt nogen Taushed, sagde Tunerak: »det
er ikke for ingenting, man kommer paa Besøg; vel er jeg ikke
kommen for at gjøre dig Fortræd, det er alene min Hensigt at kappes
med dig.« Ved disse Ord taug alle Mændene stille. Endelig udbrød
den, som han udfordrede til Væddestrid: »bliv nu her denne Dag
over, saa ville vi kappes imorgen.« Tunerak indvilligede heri, men
ventede med Begjærlighed paa den følgende Dags Frembrud, og kunde
om Natten neppe sove. Tidligt om Morgenen stod han’op, men da
det blev lyst, satte de sig begge paa samme Tid i deres Kajakker til
Kaproeningen, medens mange Mennesker stode paa Landet for at
more sig ved at see til. Efterat de paa samme Tid havde stødt fra
Land og roet saa langt, at de vare nær ved at gaae af Syne, fulgtes
de endnu jevnsides, men paa Tilbageveien kunde man see, at den ene
kom forud, og da han nærmede sig, kunde man kjende at det var
ham, som var bleven udfordret. Han roede i saadan Fart til Land, at
hele hans Kajak foer ud af Vandet med det samme; bag efter ham
kom først Tunerak, han som kunde slaae en Falk i Flugten med sin
Aare, og hans Kajak kom heller ikke heelt op paa Landet, men
Bagstævnen naaede endnu ned i Vandet. Den, som han havde udfordret,
vendte sig om til ham og sagde: »da, jeg er saaledes, kunne ingen
Unge maale sig med mig, det er ikke nødvendigt, at nogen roer
omkap med mig!« Ogsaa en af de andre Mænd sagde: »Dennegang roede
Erisatsiak slet ikke til, hans Aare gav ingen Lyd som af
Renskal-vene ; naar han først roer rigtig til, lyder hans Aare, som naar
Rens-kalvene brøle.« — Da de talte saa, taug Tunerak ganske stille, fordi
han var bleven overvunden. Den, som han kappedes med, hed nemlig
Erisatsiak. Han reiste bort derfra, mørk i Sindet, men da han kom
hjem, øvede han sig med fornyet Mod, og alle Falke, som han saae,
dem slog han efter. Senere hen hørte han tale om en nordpaa boende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free