Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 91. Kigdlinararsuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•256
skaber op for de hjemkommende Kajakker, og gjorde sig elsket af
alle sine Huusfæller, endog afQvinderne tillige. Engang da Fangsten
henimod Slutningen af Vinteren blev slet, droge Mændene i Huset med
Baaden op i Fjorden, for at see sig om efter Fangst. Kigdlinararsuk,
som blev ene hjemme med Qvinderne, længtes meget efter deres
Tilbagekomst, og gik hver Dag høit tilfjelds for at see ud efter dem.
En Dag var han kommen hjem fra en saadan Vandring og havde om
Aftenen lagt sig. Da de alle sov, tik han ondt i Maven og maatte
gaae udenfor Huset, og satte sig ved Siden af noget opstablet
Brændsel. Pludselig hørte han en Baad komme, og Folk tale hviskende med
hverandre. Han vilde reise sig, men da han saae at de vare
bevæbnede, skjulte han sig af Frygt under Brændselet (d. e. Qviste, Lyng).
De Bevæbnede gik ind i Huset, hvorpaa der hørtes frygtelige Skrig,
og sidenefter blev der atter Taushed. De Bevæbnede kom atter ud,
og han kunde see, at de vare een færre, end da de gik ind. Da de
atter vare stegne i Baaden, saae han dem roe afsted med
Mandfolke-Aarer, og forsvinde mod Syd. Derpaa gik han ind i Huset og fandt
alle dets Beboere svømmende i deres Blod; han saae sin Søster med
opskaaren Bug og Fosteret ved at træde ud, og ligeledes saae han en
af Fjenderne, som en Qvinde havde stukket med sin Kniv, saa at
blot Skaftet ståk frem. Da han havde seet alt dette, ilede han ud
igjen, og da han ikke kunde udholde Synet af sin elskede Søsters
Lig, blev han udenfor til Dagens Frembrud, besteg saa et Fjeld og
saae med Længsel efter Baaden. Endelig om Aftenen saae han en
Baad komme inde fra Fjorden af og gjenkjendte strax sine
Huusfæller, som nærmede sig med Sang; — de havde nemlig havt heldig Fangst.
Da de havde lagt til Land, raabte de: »lille Kigdlinararsuk, her have
vi Kjød til dig, see her, vor Baad er fuldlastet, vi fangede godt." Da
han derpaa kom ned til dem uden at sige et Ord, og de havde spurgt
ham om hans Huusfæller, fortalte han, at deres sydlige Naboer paa
Sanerut havde overfaldet og dræbt dem , thi han havde gjenkjendt en
af dem, som var bleven dræbt.
Efter den Tid kunde Kigdlinararsuk ikke mere glemme Synet af
sin Søster. Fra den Tid af øvede han sine Kræfter, voxede op og
blev udmærket dygtig. De andre Huusfæller toge sig nye Hustruer
og tænkte ikke paa at hævne deres dræbte Koner og Børn. De havde vel
ikke glemt dem, men ikke fundet beleilig Tid. Da Kigdlinararsuk var
bleven fuldvoxen, mindedes han paany sin Søster, og brændte af
Begjærlighed efter at hævne sig paa Saneruts Beboere. Han opsøgte
først et stort Stykke Drivtømmer, og byggede deraf en Baad, som
han bestemte til Hævnemiddel. Men da han var færdig, var han ikke
tilfreds med den, thi han tænkte, at det ikke kunde nytte at ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
