Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 95. Den Ubeskuelige, Strid med Hvalfangerne - 96. Den modige Kapite
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•269
der kom en Hvalfanger. Naar Skibet saa havde været der en Tid,
og Folk savnede deres Sager, gik de op med en Slup til
Tasinsan-guak, for at angribe ham. Naar de saa kom nær til Landet, viste
de Bøsserne frem og raabte: »du Ubeskuelige, kom ned!« Naar han
saa gik ned til dem, sad lians gamle Moder og liexede for ham, og
de sagde, »at hvis Hexemidlet var virksomt, skulde den, der først
traadte iland, faae Næseblod.« Derpaa kom Skibsfolkene iland, og
den Ubeskuelige kom dem ivrig imøde og tog imod Baadens Forstævn;
men da- den første satte Foden paa Land, begyndte han at bløde af
Næsen. Naar de saa alle vare iland og lik Næseblod, gik den
Ubeskuelige hen og ruskede dem i Armene, for at faae dem til at see sig
om. Derpaa trak lian sin Pels op, sigende: »jeg er Tyven.« Men de
vendte sig strax hort fra ham, og han rettede deres Bøssepiber mod
sin Side og gjentog: »jeg er Tyven.« Saa søgte de at trække deres
Bøsser tilbage, skjøndt han idelig gjentog, at de skulde prøve paa at
skyde ham, og ligeledes vilde, at de skulde rette deres Spyd imod
ham. Saaledes gjorde han hele sit Liv igjennem, hvergang der kom
Hvalfangere. Disse hk da Næseblod og lagde Bøsserne paa Jorden,
og gik op paa Besøg omkring i Husene, og naar de havde aflagt
Besøg, gik de hjem igjen. Saalænge de vare iland, veg den Ubeskuelige
ikke fra dem, og han var den, der talede meest med dem, skjøndt
uden at forstaae dem, og uden at de lagde Mærke til ham.
96. Den modige Kapite.
(Fortælling fra Sydgrønland.)
Der fortælles, at Kapite stod i Telt om Sommeren i Nærheden
af Pamiut (Fredrikshaab) sammen meel mange andre Telte. Ganske
i Nærheden af dem holdt en Kaskelot sig paa den samme Plet hele
Sommeren; Haifiskene kom ligesom af sig selv op paa Strandbredden
deromkring, fordi Kaskelotten aad dem. Kapite fik mange Gange Lyst
til at fange Kaskelotten, og opmuntrede de andre Mænd til at være
med, men han kunde ikke faae dem dertil, fordi de frygtede. Derfor
gik han tilsidst alene ud med sin Baad, idet han blot havde sine
Qvindfolk, nemlig sine to Hustruer og en Pige, til Roersker, og ståk
den i den Side, hvor den kun har eet Øie, og da han havde stukket
den og trukket sit Spyd ud igjen, og den dukkede under Vandet, gik
de op paa en lille 0 og kogte Mad. Naar den saa dukkede op
medens de kogte, gik de atter ud og ståk den, og derpaa atter op paa
Øen. Dette store Hvaldyr kan i en længere Tid af Dagen holde sig
under Vandet. Den følgende Dag gik de atter ud og gjentoge det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
