- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
274

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 97. Attarsuatsiak, en Morder ved Upernivik - 98. Umiamakut, eller om Hvalfangerne og de Indfødte ved Umanak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•274

Slægfredkone ud af Teltet med en Kniv og en Ullo, som hun vilde
give sin Slægfredmand til Vaaben. Da Folk saae hende komme, raabte
de: »kom, kom, du vil nok hævne dig hemmelig igjen.« Hun sagde:
»engang tidligere vilde han dræbe mig, lad det derfor kun skee
saaledes med ham!« — Derpaa dræbte de Attarsuatsiak, til Straf fordi
han havde været den, der begyndte med Drabene, og de
sønderlemmede ham og deelte ham i alle hans Led.

98. Umiaiuakut.

(Fortælling fra Umanak i Nordgrønland).

Der fortælles, at i Umanaks Omegn vare Hvalfangerne de første
Kavdlunakker, som de Indfødte traf paa. Med dem handlede de Gamle,
idet de kjøbte Krudt, Bly og Bøsser til Fuglejagt, men nogle kjendte
endnu ikke sligt, de kjendte bedre deres Buer og brugte hellere dem
til Sælhunde og Rensdyr. For lang Tid siden kom Hvalfangerne
engang udenfor Sakkak og Grønlænderne kom efter Sædvane til dem, for
at kjøbe et og andet. Men uden at vide hvorfor, kunde de denne
Gang intet faae at kjøbe; de gik derfor iland igjen, men anede intet.
Hvalfangerne gik nu iland for at bekrige og ødelægge de Indfødte,
uden at disse kjendte Anledningen. Saaledes roede de til Land med
Baaden, forsynede med Krudt og Hagel. Da de kom til Strandbredden,
kom en enkelt Mand, der var forhexet, og blot iført en
Tarmeskinds-pels, dem imøde. Han greb med kroget Arm i Ringen paa Baadens
Forstævn og trak den op, idet en anden fulgte ham, bukkende sig
bag ved ham. Derpaa begyndte Hvalfangerne at skyde paa hiin Mand
med Bøssens Munding næsten lige paa ham. Skjøndt de skjøde ham,
faldt han dog ikke, men Panden paa hans Ledsager, som vilde kigge
frem, blev blot streifet lidt. Tilsidst bortskjøde de hele deres Forraad
paa den ene Mand, uden at dræbe ham. Da de havde opbrugt alt,
flygtede de til Agterenden af Baaden, og klyngede sig ovenpaa
hverandre. Derpaa sagde Manden med Tarmepelsen: »Der er nok ingen,
som vil handle med dem der, lader os da skyde paa dem!« Da han
havde talt saaledes, hævnede de Folk, der skulde have været
bekrigede, sig paa Hvalfangerne i Baaden, idet de beskjøde dem med Buer.
Da der kun var een Mand tilovers af dem, skubbede de Baaden ud.
Derpaa vilde den ene Mand roe bort med Ligene af sine Landsmænd,
idet han brugte begge sine Arme , men blev skudt i Panden ligesom
han ståk Hovedet frem over Toften, og han kiggede aldrig frem mere.
Da de saaledes havde tilintetgjort Baadens Besætning, siges to af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free