Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 100. Niungmak og Erkungissok, nyere Fortælling fra Kangamiut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•278
kede baade Vindue og Udgang. Niungmak stillede en Teltestang op
foran Udgangen og en anden i Hjørnet ved Kogestedet; da han kom
ind, sagde han: »herefter gaaer jeg ikke mere ud saalænge jeg kan
høre det blæse.« Han kunde nemlig høre paa Stangen, som stod
udenfor Vinduet, om det blæste. Engang, da han havde lyttet efter,
men intet hort, sagde han: »nu vil jeg ud og see paa Veiret.«
Derpaa tog han sin Kajakpels paa, strammede den godt og gik ud. Da
han blev længe borte, gjorde Ekungissok det samme og fulgte efter
ham. Niungmak raabte ind i Huset: »det er stille, og ikke en Sky
paa Himlen.« Han lod derpaa sine Tjenestefolk komme ud og
op-opgrave baade Vindue og Huusgang; men da de søgte efter deres
hengjemte Sælhunde, havde Rævene været ved dem. De undlode at
opgrave dem, men lavede Snarer for Rævene, med Snore, som gik
ind i Huset og vare befæstede paa Tørrehækken.- Naar en Ræv faldt
i Snaren, halede Niungmak den heelt hen til Vinduet, og lod sine
Tjenestefolk gaae ud at hente den. Paa denne Maade samlede han
en Mængde Ræve til Skibene. Medens Isen endnu laa, kom der
Gjæster fra de omliggende Pladse for at søge Hjælp, og han gav
dem altid noget med sig hjem. Hans Kone brugte Snorene fra to
Tørrerammer, til Skind-Udspiling, alene for at låve Bindseler til de
Bundter af tørret Fisk, som Gjæsterne fik med sig.
Niungmak og Ekungissok holdt meget af en Hvalfanger, ved Navn
Arnalupause, til hvem de gjerne bragte deres Varer. Engang medens
der endnu laa fast Iis paa Nordsiden af Kangainiut, i de lange Dage,
kom der en Mand løbende over Isen og raabte: »en heel Deel
Hvalfangerskibe ere komne til Landet, Arnalupause beder Niungmak og
Ekungissok om at besøge ham.« — Strax gjorde de sig færdige,
Niungmak lavede passende Byrder til alle sine Tjenesteqvinder og sagde,
idet de fulgte ham til Skibene, at de blot skulde see efter hans Hæle.
Da han saa kom til Skibene, kaldte Arnalupause ham til sig, og han
brugte næsten alle Handelsvarer, som han havde i Skibet, for at
betale ham, men nogle Skind lod han Befalingsmændene paa de
nærmeste Skibe hente. Naar de saa havde handlet , kaldte han alle
Tjenestefolkene op, beværtede dem paa Skibet, og lod dem sove der
om Natten, førend de begave sig paa Hjemveien. — Der siges’, at
Daniel, en Søn af den falske Profet Habakuk, endnu eiede en
Haand-fuld af de Hagel, som Niungmak havde kjøbt af Hvalfangerne; dog
levede Niungmak dengang selv ikke mere. Vi have endnu kjendt
denne Daniel som en aldrende Mand. — Der fortælles ogsaa, at
Niungmak og Ekungissok reiste i Baad til Agpamiut for at dandse;
sammesteds var der en lystig, halvgal Qvinde, som kaldtes
Kardleen-gajuk. Naar Mændene om Aftenen hvilede sig efter Dandsen, pleiede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
