Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 102. Utereetsoks Reise til det yderste Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•282
nordpaa, og fulgte langs med Kanten af den faste Iis; overalt var
der stor Rigdom paa Hvidfisk. Da de ikke kunde komme til Landet,
sloge de hvergang Telt op paa Isen, og de pleiede at tage hele Skindet,
med Spækket paa, af Hvidfiskene, og bruge det som Gulv i Teltet
til at sove paa. Naar de saa den næste Dag reiste videre, lode de
det ligge, og saaledes bare de sig ad hver Gang, paa hver Leirplads
fangede de paany Hvidfisk. Omsider kom de til Land, men Kysten
var overalt meget steil; paa et enkelt Sted, hvor man kunde lande,
fandt de omsider et lille Huus, men ingen Mennesker. Utereetsok
steg iland, og da han kom ind i Huset, fandt han, at Loftsbjelkerne
vare dannede alene af Narhvalhorn, og at der ikke var det ringeste
Træ i Huset. De fandt ligeledes et Hoved af bare Tælg, som de ikke
kjendte, og Vaaben, hvis Spidser vare omsvøbte med Skindstumper
og Tælg. Da de ingen Mennesker fandt, bleve de mistænkelige og
vendte om igjen. Paa Hjemreisen langs Iiskanten gjorde de ganske
som paa Udreisen, idet de fangede Hvidfisk og paa hvert Sted lode
dem ligge. Da Efteraaret overraskede dem, toge de Vinterophold paa
en Plads, hvis Beboere vare store Boltspillere. Naar der laa fast
Iis var der alligevel ingen Trang, eftersom de opsøgte Fjordsælens
Aandehuller. Midt om Vinteren lavede de en Bolt, idet de trak
Skindet heelt af en Sælhund, udstoppede det og tillige fyldte noget
tungt deri, hvorpaa desforuden deres gamle Kjærlinger satte sig
ovenpaa den og hexede over den. Naar de saa gik ud for at spille Bolt
vare de iførte deres Pelse, men til Fodtøi brugte de Strømper alene,
med nyt Saaleskind under Foden. Bolten blev kjørt ud paa Isen paa
en Slæde, og det andet Parti stod længer inde ved Land. De
ved-bleve saalænge at kaste den og skubbe til hverandre, indtil de
Seirende fik den op paa Land og kastet gjennem Vinduet ind i deres
Huus, hvor saa en gammel Kjærling lagde den inderst paa Brixen og
satte sig paa den. De Seirende anstillede derefter mange Forlystelser.
Saaledes gik det hele Tiden i de længere Dage. Om Foraaret drog
Utereetsok derfra, og kom omsider tilbage til Uuligsat. Sammesteds
mødte han en Mand fra Kangamiut ved Navn Kipigsuak, og det var
denne, som hørte ham fortælle om sin Reise. Medens Kipigsuak var
ved Iluligsat ankom der to Slæder nordfra, som fortalte at de vare
dragne fra deres Hjem ved Fuldmaanetid, og netop ved den næste
Fuldmaane havde naaet Iluligsat. Ingen af Beboerne kjendte disse
Fremmede. Baade Manden og Konen vare heelt klædte i Rensskind,
og de fortalte, at i deres Hjem, naar de kom ud af deres Huus, laae
Rensdyrene som oftest ligesom Hunde ovenpaa Taget. De havde gjort
denne lange Reise, fortalte de, for at kjøbe Skydereqvisiter hos
Kavdlunakkerne, og de bragte Ræveskind og Rensskind som Handelsvarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
