Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 103. Kakitsok, med Tilnavnet Pinersok, den Smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•285
103. Kakitsok, med Tilnavnet Pinersok.
(Fortælling fra Diskobugten.)
Ved Ikaresarsuk, Egemindes Distrikt, levede en Mand ved Navn
Kakitsok med Tilnavnet Pinersok (den Smukke), en kraftfuld
Yngling, som fik Afslag livergang lian friede til en Pige. Da det
rygtedes rundt omkring, at lian var saa stærk, sendte to stærke Mænd
ved Iluligsat en Indbydelse til ham om at komme dertil i en Baad,
eftersom der vare mange, som havde Lyst til at prøve Kræfter med
Pinersok.
Engang overvintrede der mange Folk ved Ikaresarsuk, og da der
laa fast Iis rundt omkring, dreve de blot Maupokfangst. Engang
vare mange Mænd ude paa Fangst paa Skyggesiden af Ikaresarsuk.
De fandt et Aadsel af en Narhval , som de med forenede Kræfter lik
slæbt op paa Isen; men nær ved Aadselet var der et indefrosset
Iisfjeld. Kakitsoks Slægtninge sagde for Loier til ham, at han skulde
løfte Aadselet derop. Pinersok var stolt, men vedligeholdt dog en
venlig Mine, indtil hans Slægtninge vedbleve at opirre ham med
forskjellige Ord og talte om, at ingen vilde have ham til Mand, og at
de stærke Mænd fra Iluligsat vedbleve at udfordre ham. Tilsidst
begyndte Ynglingen at blegne, og da Mændene bemærkede Vreden i
hans Ansigt, vedbleve de at opirre ham. Da gik Pinersok hen, greb
med den ene Haand om Narhvalhornet, — Tanden, og med den anden
Arni om Halsen, hvorpaa lian løftede hele Dyret. Men de Gamle
vedbleve at opirre ham med mange Ord, sagde »at han skulde slæbe
det op paa Iisfjeldet,« og tilføiede, »at til Foraaret vilde de ikke
vente længer, naar hine stærke Mænd kaldte paa ham.« Forbittret
herover gik Pinersok hen, løftede Aadselet og kastede det op paa
Iisfjeldet. Herover udbrøde alle Mændene i Jubelraab, og i deres
Glæde lavede de sig nu til for at reise, eftersom Kakitsok ikke mere
havde nogen Ligemand. Om Foraaret sendte de Bud til alle
Beboerne i Omegnen, at de skulde følge med Kakitsok til de stærke
Mænd ved Iluligsat. Derpaa samledes der Folk fra de beboede Pladse:
Saitok, Ilivilek, Maneetsok, Simiutarsuak og Nunarsuak. Alle kom
de til Ikaresarsuk, og da de droge derfra, medtoge de dem som boede
ved Inugsulik, Kikertarsuaitsiak, Manermiut og Itivdlik og de droge
sammen til Orpigsout, som ligger paa Solsiden af Kassigienguit (d. e.
Kristianshaab). Her traf de i det Indre af Bugten en stor Mængde
Telte, nemlig foruden hine Folk fra Iluligsat tillige disses nordlige
Naboer fra Sakkak og Torsukatek. Da de nu kom sammen, var der
stor Lystighed og idelig Sang. De vare alle som indbyrdes Venner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
