- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
289

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•289

blev lysere og lysere, og han saae foran sig Sanddynger, der rullede
nedad, som en strømmende Elv. Han tænkte: »jeg Stakkel kan ikke
komme derover.« Ua de kom nærmere til, kaldte Qvinden paa ham,
og da Akamalik var sluppen derover, saae han paa Sletten en Mængde
Mennesker, som legede med et Hvalroshoved. Da Akamalik saae
disse, vilde han være med, men Qvinden skyndte paa ham, og han
kunde ikke standse, skjøndt de kaldte paa ham. Men ved at betragte
disse Mennesker gjenkjendte han nogle af dem, men han undrede sig
meget, eftersom de for lang Tid siden vare døde, og nu gik ganske
raske. Medens han nu fulgte sin Ledsagerinde videre, saae han for
sig en Trappe med 3 Trin og han tænkte atter: »jeg kommer vist
aldrig derop.« Men da han saae efter sin Veiviser, som sprang rask
derop, fulgte han ligeledes springende efter, og da lian kom derop,
saae han paany en Slette foran sig. Det var meget lyst; men
Veiviseren forsvandt. Da han fandt en Fodsti, fulgte han den, og fik
Øie paa en Mængde smukt klædte Mennesker, der flensede en
Hvalros ved Randen af en stor Indsø. Ved dette Syn standsede Akamalik
og tænkte: »mon Hvalrossen er saa stor, at man kunde betrække en
heel Baad med dens Skind?« — I det samme vendte en af dem sig
om og sagde: »ja, der er nok til at betrække en Baad med.« - Da
Akamalik hørte dette, forundrede han sig saare, fordi hans Tanker
bleve besvarede, og han tænkte anden Gang: »111011 det. var nok til et
Teltebetræk?« — Akamalik blev ilde tilmode og gyste, da han saae
disse smukt klædte Mennesker, og lians Tanker bleve besvarede,
endskjøndt han ikke udtalte dem med Ord; og han saae iblandt dem den
forlængst dræbte Usuligsuak, i hvis Drab han selv havde deeltaget.
Da han stod stille, hørte han østerfra et Raab, som kaldte til
Gudstjeneste, og i det samme begyndte de mange Mennesker, som flensede,
at ile ned til Søen og vadske deres Hænder. Da de havde vadsket
sig, løb de mod Nordost, idet en af dem vinkede ad Akamalik om at
følge dem. Akamalik standsede først lidt, men fulgte saa den
Vinkende, skjøndt han ikke vidste hvad der meentes med »Gudstjeneste«,
og ei heller havde seet den, der kaldte dertil. Medens de gik en lang
Vei, saae han foran sig en lille sort Stribe, som ingen Ende havde
fra Nord til Syd. Den første, som kom til den, sprang derover, den
anden ligesaa, tilsidst blev Akamalik alene og da han kom til
Stedet, hvor de sprang, saae han en stor Afgrund for sig, men han kunde
ikke standse sin Gang, og skjøndt han ikke kunde vente at naae den
anden Side, sprang han dog over. Imidlertid saae lian ned i
Afgrunden, og see! — der var en stor Ild, som han var kommen over.
Derpaa kom der en utallig Mængde Mennesker tilsyne, og da han
saae efter dem, kjendte han sine Ledsagere og vilde hen til dem,

Rink: Eskimoiske Eventyr og Sågu. 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free