Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 108. Savanguak, nyere Fortælling fra Kangamiut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•298
sigtighed. Da hun aldrig pleiede at gjøre saaledes, saae han
smilende paa hende, men hun besvarede ham ikke. Först da han var
kommen op paa Landet, kom hans Fader ham imøde, og fortalte at
hans Kone havde dræbt sig selv ved Drukning. Uden at tage sin
Pels af, gik han hastig ind i Huset, hvorpaa han og Faderen gik frem
og tilbage paa Gulvet og talte om, hvad hendes Bevæggrund kunde
have været. Imidlertid hvidskede nogle af de andre til hverandre:
»nu ere vi færdige med vor gamle Kjærling,« men de hørte det slet
ikke, og vedbleve at gaae frem og tilbage til langt ud paa Natten,
og da de ikke kunde udlinde Aarsagen, udbrøde de i Jammerklager.
Imidlertid sad den gamle Kjærling og spiste Mattak, skjøndt de
andre græd.
Nogen Tid derefter blev der sammesteds født et Pigebarn, som
blev kaldet Savanguak efter den Afdøde. Engang fortalte
Iluusfæl-lerne til Niumak, at den gamle Kjærling havde spottet over Barnets
Navne; han svarede intet dertil, men begyndte dog at tænke paa
Hævn. Da Savanguaks lille Navne kunde begynde at gaae lidt,
skjændte den gamle Kjærling engang paa Barnet; strax reiste Niumak
og hans Son sig og sagde: »endelig erfare vi da, at hun er den
skyldige.« Med det samme greb Niumak en Spand, der stod fuld af
Vand med Iisstykker i, hældte dens Indhold ud over den nøgne
Kjærling og kastede Spanden ud af Vinduet. Da de andre Sydlændinge
bleve siddende roligt, uden at sige noget, greb han ligeledes
Brixe-bræderne under dem og løftede dem op, saa at de faldt baglænds
over, hvorpaa han ligeledes kastede Bræderne ud af Vinduet. De
slæbte derpaa alle deres egne Eiendele ud af Huset, forlode deres
slette Huusfæller, og flyttede til Kassigisak. Medens de opholdt sig
her, kom der flere til dem fra Omegnen og leirede sig der. Blandt
andet fortælles der ogsaa at Habakuks Forældre fra
Kangerdlugsuat-siak dengang stode i Telt ved Kassigisak, og ventede paa at
Sælhundenes Træk skulde begynde. Der siges, at Habakuk dengang var
et ungt Menneske, og at han roede nordefter, jagende en Fjordsæl,
og da han havde fanget den og lagt den ovenpaa Kajakken, saae han
en fremmed Baad komme, alene roet af Mandfolk. Han kom hen til
dem, men roede ved Siden af dem og vilde af Undseelse ikke tiltale
dem, indtil deres gamle Kjærling, ved Navn Ajugausak, tog til Orde:
»vi ere nær ved at sulte ihjel, giv os lidt Kjød af din Sælhund; vi
boede paa Sarkak, hvor vore Huusfæller ere sultede ihjel, hvorfor vi
ere dragne denne lange Vei her sydefter, uden endnu at have trukket
vor Baad paaland. Vor Reisemad har bestaaet i halvkogte
Baade-skind.« — Da hun talte saaledes, kom Habakuk hen til Baaden og
sagde: »velan! tager Skindet med Spæk paa og Leveren af min Sæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
