Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 108. Savanguak, nyere Fortælling fra Kangamiut - 109. De sidste Angakut i Kangerdlugsuatsiak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•299
Sælhund.« Derpaa toge Folkene i Baaden fat paa Sælhunden, men
de formaaede ikke at hale den op til sig, paa Grund af lutter
Afkræftelse, forend Habakuk loftede den nedenfra. Deres gamle
Kjær-ling skar den op, og da de havde faaet hver en Bid af Spækket,
sagde de, at det var nok, hvorpaa de fulgtes med Habakuk til
Kas-sigisak. Da de kom paa Land, satte man strax Mad for dem, men
de spiste først kun ganske lidt og lagde sig saa til at sove, idet de
bade deres Gamle om at tænde Lampen. Da hun havde lagt Spæk i
Lampen, men manglede en Lampepind, sagde hun: »aah! saadan en
Ting længtes jeg efter at see, og saa brugte hun sin Pegefinger til at
røre om i Lampen med.« — Imidlertid kom de Reisende til Kræfter
igjen ved at faae Føde; de pleiede at falde i Søvn, medens de sadde
og spiste, og strax naar de vaagnede, begyndte de at spise igjen.
Tilsidst bleve de ordentlig fede, og kunde neppe faae deres Støvler
paa. Medens de endnu opholdt sig paa Pladsen, begyndte
Sælhundene at trække langs Kysten, og Ajugaussaks Sønner fangede ogsaa
godt. Men de gjorde sig snart færdige til at reise videre sydpaa.
En Kajakmand var netop ifærd med at gaae paa Fangst, da de
ladede deres Baad, og da han hørte dem istemme en Sang, idet de
roede bort, gik han til dem og holdt sig fast ved Baaden, idet han
fulgte et langt Stykke sydefter for at lære deres Sang. Først
istemmede den forreste, som efterat have endt stødte til den næste, og
saaledes videre.
109. De sidste Angaknt ved Rangerdlugsuatsiak.
(Fortælling fra Kangamiut i Sydgrønland).
Paa Ikardlungmiut ved Kangerdlugsuatsiak boede der to Angakut,
den ene en Mand, ved Navn Kapiarsuak, den anden en Qvinde, ved
Navn Avangnanersuak. Om Vinteren pleiede de at vandre sammen
paa Rypejagt, men efterat have været borte hele Dagen, kom de hjem
uden Ryper, og saa spiste de slet intet, men drak blot. En stor
Deel af Vinteren saae man dem saaledes slet ikke spise, men hver
Morgen gik de ud og kom igjen om Aftenen. Engang da de gik ud,
fik et af Børnene Lyst til at følge med dem, og Kapiarsuak tillod
det. De begave sig paa Veien, men uden at gaae efter Ryper kom
de til en flad Klippe foran Nalagak-Fjeldet. Kapiarsuak stødte med
en Stav paa Klippen og mumlede noget, hvorpaa han ståk den ned
i Klippen, og ved at dreie den udvidede Hullet. Derpaa tog lian
Stokken ud igjen, løsnede sin Støvlerem og lavede en Snare, som
han satte paa Enden af Stokken, og ståk den saa atter ned. Derpaa
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
