Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 109. De sidste Angakut i Kangerdlugsuatsiak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•300
trak han i den og anstrængte sig som om der var noget levende ved
den, og han halede op ganske frisk Mattak af Hvidfisk, saavel af en
ung som af en gammel. Derpaa tog Avangnanersuak sit smalle
Top-baand af, lavede det til en Snare, og nedsænkede den paa samme
Sted, men ind imod Landet, og da hun halede op, var der et Stykke
ganske frisk Rensdyrmave ved den. Derpaa bukkede de sig begge
ned og spiste, med Ansigtet vendt mod hverandre, og da de havde
spiist, gave de Barnet noget af hvert Slags at spise. Paa Hjemveien
tænkte Barnet paa, hvad det skulde fortælle uaar det kom hjem. Da
de fik Huset i Sigte trak Kapiarsuak en Pose op, og fremtog en lille
torret Fisk, afskar et Stykke som han gav til Barnet og sagde:
»spiis dette, for at du ikke skal faae Mavepine.« —Men i det samme
som Drengen havde spiist det, glemte han alt hvad han havde seet,
og han kunde fra den Tid af intet mere fortælle derom. Senere hen,
da Drengen var voxet til og bleven til Erhverver, borteblev engang
Angakokken Kapiarsuak i Kajak, og da han fandt ham død
(blødgjort, fordi han ikke mere havde kunnet aabenbare sig som Angakok),
og havde bragt ham iland, saa først erindrede han hvad han havde
seet ved Nalagaks- (Herre-) Fjeldet og kunde fortælle det; men det
var mange Aar derefter.
Ved Kangerdlugsuatsiak boede tre Brødre, ved Navn Kuvatsiak,
Usuinak og Igpak, alle tre dygtige Erhververe, og den ældste,
Kuvatsiak, tillige Angakok. De forlode hverandre aldrig. Engang reiste
de med Baad til Kangiussak, og de havde en Fætter med, ved Navn
Inusunguak, som var en maadelig Angakok, men en uforfærdet og
driftig Fanger. Paa Tilbageveien lagde de op etsteds paa Yderkysten;
om Natten, medens Kuvatsiak sov, kom der nogle Umiarigsat.
Inusunguak vilde vække Kuvatsiak, men da han ikke kunde faae ham
vaagen, sagde han til de andre, idet han gik ud af Teltet, at de ikke
maatte følge efter ham. Henad Morgenen kom han ind igjen og
fortalte, at han havde tilintetgjort disse Umiarigsat, idet han havde
bortjaget dem da de vilde lande, og ovenpaa et lisfjeld, som laa lidt
fra Land af kunde man see deres sønderbrudte Been. Efter
Hjemkomsten gik Inusunguak eegang i Kajak og jagede udenfor Karusuk;
sammesteds dukkede en Havmand op, greb hans Kajak og sagde, at
han skulde give ham et Stykke Rensskind. Inusunguak havde intet,
men greb i sin Forlegenhed ned i Kajakken og fremtog en Rævehale,
som han brugte til Optørringsklud; denne rakte han til Havmanden,
som derover blev meget glad, og forblev en stor Deel af Dagen hos
ham. Inusunguak maatte vise ham alle sine Redskaber og nævne
deres Navne for ham, men idet han skulde nævne Bindselet paa
Fuglepilens Spids, tog han Feil og sagde : »kilavaka,« istedetfor »nimika,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
