- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
301

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 109. De sidste Angakut i Kangerdlugsuatsiak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•301

og da han havde sagt dette, strakte Havmanden sin Arni ud, faldt
bagover, og idet han raabte: »kilavaka! kilavaka!« sank han ned i
Havet og kom ikke mere tilsyne.

Engang vare Brødrene sammen i Kajak, og kom lidt fra
hverandre. Derved blev Usuinak borte fra de to andre, og da de om
Aftenen forgjæves ventede paa hans Hjemkomst, blev Kuvatsiak
ængstelig for hans Skyld, og bad den yngre, Igpak, om at roe til
Ikard-lungmiut, for at forhøre sig 0111 ham. Endnu førend Igpak kom
tilbage foretog Kuvatsiak en Aandebesværgelse, for at udpege den
Borteblevne: »see! histude ligeoverfor os have Ingnersu’it taget ham!«
Men førend han begyndte sin Besværgelse, havde han lagt den
Borteblevnes Klæder sammen; nu begyndte de at røre sig og hans Kone
udraabte: »see! hans Klæder tage mig!« Derpaa sagde Kuvatsiak
fremdeles: »see nu kommer han!« — og atter: »men hvad gjør han
nu? nu standser han, og kan ikke komme videre!« — Lidt efter kom
Igpak tilbage, og Kuvatsiak skjændte paa ham og sagde, at det var
ham som var kommen iveien for den Borteblevne og havde hindret
ham i at komme til Landet. I fem Dage vedblev han at mane for
den Borteblevne; men da de fem Dage vare forbi, og han ikke kunde
bringe ham tilveie, lagde han sig heelt tilbage paa Brixen. Saaledes
gjorde han hele Vinteren; naar han havde været i Kajak og kom hjem,
spiste han blot lidt og lagde sig saa paa Brixen. Naar Mændene
skulde spise i Forening, satte de Maden frem paa Gulvet foran ham,
og vilde have ham til at deeltage i Maaltidet, men han svarede intet
og blev liggende paa Brixen. Tilsidst bleve de kjede af ham og satte
. ikke mere Maden paa Gulvet, men samlede sig til Maaltid i den anden
Ende af Huset. Da Kuvatsiak mærkede dette, kom han længer frem
paa Brixen, greb en Kniv, og gik hen og satte sig til Maaltid lios de
andre, og deeltog i Selskabet. Da hans Kone saae dette, sagde hun
til de andre Qvinder: »see! vor Huusbonde kommer for første Gang
igjen til Maaltid.« Med disse Ord tog hun Støvler paa, og skyndte
sig ud for at hente tørret Renskjød, indsvøbt i Skind og Poser fyldte
medRenstælg; disse aabnede hun, og satte dem frem for de Spisende,
ogsaa de andre Qvinder gik ud og hentede Fødemidler, af Glæde over,
at deres Huusherre atter deeltog i Selskabet.

Medens de saaledes atter holdt Selskab, blev Kuvatsiak munter,
men reiste sig pludselig, kastede sin Kniv, sprang hen over de
Spisende, løb omkring i Huset efter sit Overtøi, som han derpaa iførte
sig, og løb hurtigt ud af Huset. Hans Kone sagde: »eders Huusherre
er svag af at sidde inde hele Vinteren, I burde see efter ham.«
Derpaa tog Igpak sit Overtøi paa og gik ud; han saae Kuvatsiak staae
ude paa Pynten og tale med Nogen, men da han gik hen til ham, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free