- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
302

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•302

den, som han talte med, ikke til at see. Igpak spurgte sin Broder:
«hvem er det, du taler med?« — men denne vedblev at tale, uden
at svare ham, idet han sagde: «jeg vil ikke, jeg har ingen Pels.«
Da Igpak atter spurgte ham, hvem han talte med, svarede Kuvatsiak:
»her ere to Kajakker, som ville hente mig.« Men da Igpak atter
saae efter, og ingen Kajakker kunde opdage, tog Kuvatsiak fat i ham
og sagde: »du er jo blind.« Med disse Ord blæste han paa Igpaks
Øine, og da denne aabnede dem, saae han to Kajakker, som roede
ganske langsomt, og tornede ind imod Landet. Disse Kajakker vare
Atliarusekker. Kuvatsiak havde nemlig for at hævne sin Broders Dod,
dræbt en af disse, som var hans Tornak, og de kom nu, for at bede
Kuvatsiak komme og mane for den Borteblevne. Men Kuvatsiak kom
ikke, fordi han frygtede, at de skulde udforske hans Drab. Hele
Tiden indtil Foraaret kom de paa denne Maade for at hente ham.
Skjøndt det var Nat, naar de kom, kunde Kuvatsiak dog see dem,
og tilsidst kom de ganske nær og rørte ved selve Strandbredden.
Senere paa Foraaret forsvandt de ganske; dengang havde Kuvatsiak
engang følgende Drøm:

En Qvinde raabte ind ad Vinduet: »kom ud og følg mig.« Da
han var gaaet ud og fulgte hende, sagde Qvinden, at hun vilde tage
ham i sin Hætte, men da den var for snever, tog hun ham ved
Haanden og førte ham opad Landet. Ovenfor Husene standsede hun
og sagde: »bliv lidt, jeg vil hente noget.« Derpaa saae han hende
gaae hen til en Grav, forsvinde i den, og komme tilbage, hvorpaa
hun førte ham videre ind i Landet mellem høie Bjerge, til han
tilsidst ikke kjendte Veien mere. De kom til et meget stort Huus, og
indeni det saae de mange Mennesker, alle syslende med forskjelligt
Arbeide. Nogle af dem kjendte han ikke, men i nogle gjenkjendte
han Mennesker, som for mange Aar siden vare døde. Da de indbøde
Kuvatsiak, og vilde give ham Mad, sagde hans Ledsagerinde: »giver
ham ingen Mad, thi han er ikke død endnu, lian er blot træt.« Da
han havde været inde hos dem og adspurgt dem om sine afdøde
Slægtninge, fulgte hans Ledsagerinde ham tilbage igjen og han kunde kjende
Veien igjen, ad hvilke de gik ud. Da de kom til Graven, sagde
Qvinden: »vent lidt, jeg vil lægge det ned igjen.« Derpaa gik hun,
forsvandt i Graven og kom tilbage, men lian kunde ikke see, hvad
det var hun havde taget. Da hun havde fort ham hen foran Huset
og forladt ham, gik han ind og saae sit Legeme, der lignede en
ube-trukken Kajak, og da han kom i sit Legeme igjen, tabte han sin
Bevidsthed. Da han vaagnede og fortalte sin Drøm, sagde de gamle
Kjærlinger: »Du har vist været oppe ved Graven og besøgt din Moders

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:12:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free