Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 117. Om K’ivigtut ved Agdluitsok, nyere Fortælling fra Lichtenau i Sydgrønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•317
De traf ogsaa to Bjergtrolde, den ene graahaaret, den anden ganske
ung. Den Gamle kunde slet ikke tale mere, men den Unge var meget
venlig og begyndte at fortælle: »I have hort om Akigssiak, hvorledes
han hexede Hvalen op imod Strømmen, og medens de trak den op,
løb han« — ved disse Ord pegede Bjergtrolden og viste, hvor
Akigssiak havde løbet. Alt som han endnu stod og fortalte, satte en
Sneespurv sig paa en Steen, som de netop saae paa. Bjergtrolden greb
ned i sin Støvle og fremtog et lille sort Redskab og pegede med det,
hvorpaa Spurven strax faldt om. Bjergtrolden sagde til Time: »hent
den og see den efter.« Time hentede den og eftersaae den, men fandt
intet Saar paa den. Bjergtrolden sagde, »at han skulde trække
Skindet af den,« hvorpaa de flaaede den og skar den op; men da de
endnu intet kunde bemærke, sagde Bjergtrolden, »at de skulde
efter-see dens Hjerte.« De saae da at der i Hjertet var et Saar som af et
Naalestik, og de bade Bjergtrolden om at overlade dem Vaabnet.
Men Bjergtrolden svarede, at han rigtignok ikke vilde gjøre sig
kostbar med det, men han frygtede, at hvis Time kom tilbage til sine
Landsmænd og blev afsindig, vilde han bruge det til at dræbe dem,
og endvidere bad han Time om at besøge ham. Men da han kom til
Bjergtroldenes Huus, fandt han det saa smukt og reent, at han, der
dog ikke havde undseet sig ved at gaae ind i Kavdlunakkernes Huse,
nu først af Undseelse ikke turde gaae ind. De vandrede derpaa videre
ind i Landet og kom til den store Landiis, gik over den og kom
atter paa iisfrit Land og saae to Huse, det ene med fire, det andet
kun med eet Vindue, Da de nærmede sig til det større Huus og
undersøgte Møddingen foran samme, fandt de Menneskeknogler i den,
men foran det mindre Huus fandt de Knogler af unge Sælhunde i
Møddingen. De tænkte, at man ikke kunde vide, om de havde spiist
Mennesker sammen, og vendte derfor af Frygt om igjen, gik atter
over den store Landiis og kom tilbage til deres Land. Da blev Time
søvnig og sov i 5 Dage og 5 Nætter, men da han vaagnede igjen,
blev han atter først rigtig søvnig og nu drømte han følgende:
En smuk Kavdlunak kom til ham og bad ham følge med sig.
Alt som de gik, løftedes de fra Jorden, og de saae først nogle, som
sloges, og atter kom de til et Menneske, som sad med en Pose, i
hvilken der var noget, som rørte sig. Ledsageren vendte sig til Time
og sagde: »veed du hvad dette betyder?« — »Nei.« — »Dengang
denne Mand var paa Jorden, stjal han noget og gjemte det, nu venter
han paa Verdens, yderste Dag.« — Da de gik videre, saae de en
Mand, som svævede i Luften, siddende paa et Brædt, som var nær ved at
falde og saae meget smudsig ud i Ansigtet. Ledsageren spurgte Time:
»kjender du ham?" »Nei.« — »Det er en Mand, ved Navn Elias,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
