Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 118. Om den falske Profet Habakuk, Fortælling fra den nyeste Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•323
Ærmer og sin Halvpels, som vare iturevne. Men han havde selv
gjort det ved at banke paa dem med en Steen. Denne Matiuse lod
Habakuk ofte kalde til sig.
Medens Matiuse om Foraaret var reist til Nua, ankom Præsten
og Naparutak i en Baad. Habakuk vilde ikke gaae udenfor, men de
gik ind til ham i hans Telt. Førend de havde yttret noget, sagde
Habakuk rask: »De Store i Himlen ville have, at Menneskene skulle
elske hinanden.« Naparutak sagde: »Vistnok have de Store i Himlen
befalet Menneskene at elske hverandre, men hvorfor har du forandret
det syvende Bud? hvorfor har du ikke fulgt det?« Da Habakuk intet
svarede hertil, talte Naparutak meget forsigtigt til ham og formanede
ham med megen Høflighed, idet han bad ham holde op med sine
Sædvaner. Præsten sagde ikke et eneste Ord. Først da de skulde gaae,
sagde han til Naparutak, at han med Villie ikke havde talt, fordi
det var ham befalet ikke at skjænde paa Menneskene.
Fra den Tid af begyndte de at holde op med deres Optøier, dog
vilde de endnu være de Seirende og ikke underkaste sig. Senere
hen, da Habakuk var nær ved at døe, formanede han dem til ikke
at efterligne ham i hans Adfærd mod de Uskyldige og bød dem,
herefter ikke at gjøre saaledes.
Endnu er at fortælle angaaende en af deres Bedrifter: dengang
da de vilde dræbe hiin Qvinde, som de ansaae for en Hex, og da de
mange Mænd kom og toge hende fat, var den Stakkel slet ikke bange
for de mange Mordere, men saae blot op til Himlen. Ligeledes da
de kom og vilde dræbe hende, greb hun i sin Hætte, fremdrog sin
Snuusdaase og tog sig en Priis Tobak, hvorpaa hun lagde Snuusdaasen
ned igjen. Og da de grebe hende i Struben og skulde kaste hende i
Vandet, sendte Habakuk Bud til dem og lod sige, at naar de kastede
hende ud, skulde de ikke sige andet end: »du beder for vore
Synder!« Dette skrege de alle, idet de kastede hende ud.
Ligeledes siges der, at de engang i hiin Vinter raabte ind i
Huset: »idag skulle vi hele Dagen være glade, thi Isaks Vei til Himlen
er aaben!« Derpaa vedbleve de at raabe saaledes og være lystige hele
Dagen. En anden Gang sagde Habakuk om Morgenen: »idag er det
Time’s Fødselsdag, alle Mennesker skulle ihukomme ham.« Derpaa
bare de Krudt ud og skjød den hele Dag i Anledning af Time’s
Fødselsdag. En anden Gang befalede Habakuk, at alle Børnene, uden at
de Gamle vare med, skulde forsamles for at høre paa Titorse, d. e.
paa Titus’s Tale. En anden Gang, da de alle vare forsamlede for at
græde, kunde to Børn, nemlig Klara og en anden, hvis Navn jeg har
glemt, ikke komme til at græde, hvorpaa de Gamle sagde, at de
skulde lukke Munden op. Derved kom de til at græde; men medens
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
