Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 120—129. Uddrag af forskjellige Sagn, fortalte af Indfødte i Labrador
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•327
hun gaae for at opsøge Mennesker, men blev overfalden af en stor
Iisbjørn. Hun havde Vanter af Ræveskind, dem ståk hun i hinanden
og satte dem paa Enden af Stokken, og da Bjørnen kom imod hende,
ståk hun den i dens opspilede Gab, hvorved hun dræbte den.
124. Et stakkels forældreløst Barn blev udstødt af et Huus og
maatte ligge i Huusgangen, og blev ofte jaget ud for at hente Snee
til Drikkevand. Engang da Barnet saaledes blev jaget ud, sagde det
til Sneen: »O! Snee, gaae selv ind til dem i Huset, de ville have
Snee, som de pleie.« Da opstod der et vældigt Sneefog, og
Sneefogets Aand fyldte hele Huset og qvalte alle dets Beboere.
125. Et Par Piger gik, med to Smaabørn i deres Hætter, over
en Slette og faldt uforvarende ned i en Hule, hvor der boede et Uhyre
af et Menneske, som strax aad de to Børn og sagde til Pigerne, »at
de skulde gjemmes til den næste Dag.« Men Pigerne hk ham ved
List til at lukke Øinene, hvorpaa de flygtede tilbage gjennem den
samme Aabning og kom til deres Slægtninge, som droge ud for at
bekæmpe Uhyret. En Mand lod sig falde ned med et Reb, som han
ved List fik bundet om dets Fødder, hvorpaa de halede det op og
dræbte det.
126. Attungak havde to Koner, af hvilke den ene flygtede fra
ham. Men han forfulgte hende i en Slæde og begav sig derefter paa
en lang Reise med hende. Først kom de til Menneskeædere, blandt
hvilke han dræbte en ung Mand ved Navn Ajajusek, der fangede
Fremmede med en Slynge. Disse Menneskeædere toge ogsaa det Barn,
som Attungaks Kone havde med sig. Derpaa kom de til Folk som
alle haltede; men da Konen spottede over deres Boltspil og sagde:
»at de hoppede som Ravne,« maatte de flygte, efter iforveien at have
overskaaret Bindselerne paa de Haltendes Slæder, saa at disse ikke
kunde forfølge dem. Atter kom de til to sorte Bjørne, som sloges,
og da der ingen anden Vei var, maatte de midt imellem dem,
hvorpaa de kom til en Kjedel, som stod og kogte af sig selv. Ogsaa den
maatte de tværs over. Derpaa kom de til en Mand, som sad og
lurede ved en Sælhunds Aandehul. Da de talte med ham, gjenkjendte
de i ham Attungaks Søn. De havde forladt ham som Barn, men saae
ham nu som ældre Mand. Attungak og hans Kone havde besøgt alle
Jordens Beboere og reist i mange Aar, uden selv at forandre sig eller
blive ældre. Endnu fremvises i Norden Huler og Kløfter i Klipperne,
i hvilke de paa Reisen have leiret sig.
127. Sikuliarsiujuitok var en Mand, som formedelst sin Størrelse
ikke kunde gaae paa tynd Iis. Han fangede ofte alene en Hvalfisk
fra sin Kajak og slæbte den ene til Landet. Han kunde ogsaa have
en Hvalfiskelalle liggende paa sin Kajak. Andre Mænds fangede Sæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
