Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 138—141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•331
138. Saunikumasok var en forældreløs Dreng, der blev ilde
behandlet af sin Pleiefader, som lod ham spise Beénstumper. Derfor
passede han paa, medens Pleiefaderen var borte, og øvede sig,
benyttende hans anden Kajak. Da han havde lært at roe, flygtede han til
Folk, som boede langt borte, vendte efter mange Aars Forløb tilbage
og dræbte Pleiefaderen, som endnu levede.
139. Paa Karmanguak, Julianehaabs Distrikt, var der en Vinter
Misfangst paa Grund af Iislæg. De sendte Bud til Angakokken
Isi-galarsuk og skjænkede ham et Stykke Kjød og Spæk, for at han
skulde komme og hjælpe dem. Isigalarsuk kom og foretog sin
Besværgelse, idet han gik ned under Jorden til Arnarkuagsak, og
bevægede hende til at løslade Sødyrene. Ved Daggry vendte han
tilbage og sagde: »der vil komme Tøveir, men I maae ikke gaae ud
efter nogen Fangst før om 5 Dage.« Efter denne Tids Forløb gik de
ud efter Alker og havde en heldig Fangst, med Undtagelse af En,
som var uheldig; han havde nemlig overtraadt Angakokkens Bud.
Men af hver Slags Fangst gave de det første til den store Angakok.
Isigalarsuk var dengang gammel. Engang var han i Kajak og kastede
efter en Sælhund, men da han kom hjem, sagde han: »den Sælhund,
jeg kastede, bevægede sig til den feile Side; jeg troer at dette
betyder, at jeg herefter ikke skal faae nogen Fangst mere.« Derpaa
rullede han sin Fangerem op, lagde den tilligemed Fangeblæren ned
under Brixen, og gik ikke i Kajak mere.
140. Brødrene Amianek og Atatdlaiarse flygtede f’ra deres
Pleie-forældre, fordi disse skjændte paa dem.. De roede ind i en Fjord,
lode deres Kajakker ligge og gik op i Landet, hvor de byggede sig
et Huus, og levede af Landdyr, som de fangede. Den næste Sommer
gik de over den store Landiis, og kom til Mennesker, hos hvilke de
toge Ophold. De dræbte en frygtelig Orm og droge sydpaa til nogle
Folk, som havde en Høvding, hvem de overvandt.
141. Paa Ikariak, Godthaahs Distrikt, boede en Enke med Datter
og med en enkelt Mand, som var deres Erhverver. Da denne Mand
hørte, at flere Brødre, som boede vesten for dem paa Kakaliak, vilde
frie til Datteren og agtede at tage hende med Magt, blev han hjemme
hvergang Veiret var godt, for at beskytte dem. En Morgen, da det
var smukt Veir, saae de en Baad stikke ud fra Kakkaliak, hvorpaa
Pigen satte sig med udspredte Haar heelt bag paa Brixen, og Manden
foran for at beskytte hende. Medens de sadde og ventede, kom først
den ældste, derpaa de andre Brødre springende ind i Huset og bleve
der, uden at sige et Ord. Imidlertid begyndte den stakkels Pige at
skjælve, og hendes Forsvarer sad og dampede af Vrede. Efter nogen
Tid gik Brødrene igjen, uden at foretage noget. Da de vare borte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
