Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 141—143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•332
sagde han til Moderen: »siden de intet have gjort, skulde du heller
ikke gjøre dem noget.« Men hun skyndte sig ud; han saae hende
gaae ned til Strandbredden, og da Baaden kom midt ud paa Fjorden,
saaes hun bukke sig ned. I det samme kom der en pludselig Storm,
saa at Baaden blev usynlig formedelst Vandrøg, og alle Brødrene
forliste. Senere hen gik en Angakok fra Pisugtik engang udenskjærs paa
Sælhundejagt; da hørte han længere ude tilsøes ligesom nogen snakke,
og idet han vendte sig udefter, saae han en Flok Sværdtisk. Den
største af dem dukkede op af Vandet og sagde: »vi ere Brødrene fra
Kakkaliak, som vilde hente Pigen paa Ikariak, jeg er den ældste og
hedder Horavarsuk!« — Af denne Angakok tik man Underretning
om dem.
142. En meget gammel Mand mistede sin Søn ved Døden, medens
de opholdt sig om Sommeren ved en Laxeelv. Den gamle Mand kunde
ikke forlade sin Søns Lig, og da dette laa temmelig langt inde i Landet,
lod han sine Folk bringe Teltestængerne derop, og idet de brugte dem
som Bjelker, byggede de Vinterhuus ved Sønnens Grav. De havde
ingen Mangel paa dette Sted, eftersom Elven var fuld af Lax.
Engang om Aftenen, medens de sadde i Huset, hørte de pludselig Støi
udenfor, endskjøndt de ikke havde truffet Mennesker der i Nærheden.
Qvinderne flygtede, men den Gamle, som ikke havde anden Udflugt,
maatte sætte sig heelt tilbage paa Brixen. Derpaa traadte der ind
først en høi ung Mand med en lang Næse, derpaa et Menneske af
middel Størrelse med en kort Næse og tilsidst en lille En, der var
saa hvid som Snee. Skjøndt de vare ham saa fremmede, bad den
Gamle dem dog sætte sig ned, havde dem til Selskab hele Aftenen,
og lod dem fortælle. Tilsidst sagde han med den korte Næse, at han
var kommen til dette Sted, medens han vankede omkring for at
opsøge et Stykke Saaleskind, om han ikke vilde skjænke ham et lille
Stykke. Den Gamle lod sin Kone skære et. Stykke af til ham.
Derpaa bad den Hvide paa samme Maade om et Stykke Hvalrostand.
Da de havde faaet disse Sager og gik ud, fulgte den Gamle efter
dem; men i det samme som han vendte sig fra dem, hørte han en
Støi, og idet han saae efter dem, løb der i nogen Afstand et
middelstort Rensdyr, en Hare og en Ræv. Det var nemlig disse, som havde
viist sig i Menneskeskikkelse, og der siges at Haren vilde have noget
til en ny Tand. Kun den ene Gang viste disse Spøgelser sig. Om
Foraaret flyttede den Gamle derfra , og overvintrede aldrig mere paa
dette Sted.
143. Flere Brødre, som boede i Mundingen af en Fjord, bleve
borte den ene efter den anden. Tilsidst vare Qvinderne alene tilbage
med en gammel Ungkarl. Qvinderne vedbleve at anmode den Gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
