Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 148 - 149 - 150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•337
satte han selv sin Jagt, og fik den første nyankomne Sælhund, nemlig
af dem som trække om Foraaret. Da han kom hjem, var Svogeren
endnu ikke ankommen. Han lod sin Kone koge Brysstykker, og satte
dem frem for Mændene med de Ord: »nu ere de ikke vanskelige at
tage, nu ere de komne, spiser nu!« Herover blev den mellemste af
Svogrene ganske taus og vilde ikke tage af Maden, men hans Kone
maatte tage for ham. Imidlertid blev det seent paa Aftenen og da
de vare bekymrede for den ældste Broder, som endnu ikke var
kommen, lod Amerdlangitsunguak dem for første Gang vide, at han var
Angakok. Da de havde slukket Lamperne, manede han for den
Borteblevne og sagde, at han kunde see ham komme, og lod liam komme
indenfor og udspurgte ham. Brødrene kunde høre den Borteblevnes
Stemme, som sagde til Amerdlangitsunguak, at han ikke skulde
foruroliges, eftersom det var hans egen Skyld at han var forulykket.
»Da jeg forlod dig, sagde han, gik jeg paa Læsiden af Øerne, kom
i de korte Søer, blev overskyllet, og faldt ud af Kajakken, og idet
jeg sank, blev jeg opædt af alleslags Fisk. Jeg har samlet alle mine
Been, men mangler mit ene Øie, som er spiist af en, som ikke er en
Fisk. Naar fem Dage ere forløbne skulle I ikke vente mig mere.« —
Efter de fem Dages Forløb manede lian atter for den Borteblevne og
sagde, han skulde blot komme, det var det samme med det ene Øie.
Men han kom ikke. Efter den Tid blev Amerdlangitsunguak en god
Erhverver for sine Svogre.
149. En Moder og Datter bleve forladte af deres Paarørende,
som lode dem ene tilbage da de droge bort. En Morgen fandt de
en død Sælhund paa Strandbredden foran Huset. Medens de endnu
havde Forraad af den, laa der atter en død Sælhund, og ved Siden
af sannne dukkede en Haitisk, men da de frygtede for denne, talte
Haifisken og sagde: »da I ingen Forsørger have, vil jeg erhverve for
eder.« Haitisken kom ogsaa i Huset til dem og blev hos dem.
Senere kom der ogsaa Bjergtrolde til dem, og da de begyndte at frygte
for disse, førte Haifisken dem ud paa en 0, idet de satte sig paa
hans Rvg med alle deres Ting.
150. Ataliarsuk pleiede altid at komme tomhændet hjem, selv
om de Andre fangede nok saa meget. Man pleiede at narre hans
Kone og sige: »endelig kommer Ataliarsuk med en Sælhund.« Naar
hendes Børn hørte dette, pleiede den ældste lille Søn at komme
springende ind i Huset og synge: »han kommer, han kommer!« Derpaa
kom det næste Barn og vilde ogsaa synge med: »komme, komme!«
Tilsidst kom det yngste, som netop kunde staae ene, og vilde ogsaa
synge: »dom, dom!« — og han vilde ogsaa springe, men faldt saa
gjerne omkuld. Konen gik sin Mand imøde, men — der kom han
Rink: Eakimoiske Eventyr og Sagn. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
